Hjælpeorganisationer husker dit navn og nummer

Danske nødhjælpsorganisationer har haft svært ved at samle penge ind til ofrene for jordskælvet i Pakistan. Selvom de overlevende er truet af sult kulde og sygdomme har det ikke været muligt at indsamle nær så mange penge som efter flodbølgerne i Sydøstasien. Hjælpeorganisationerne mener, at jordskælvet har fået mindre opmærksomhed i medierne, og at danskerne havde nemmere ved at forholde sig til tsunamien, der hærgede i et velkendt turistområde. Det er ifølge ngo'erne årsagen til den manglende succes med at samle penge ind. Nyhedsbreve og kampagnemateriale Men en af Politikens læsere har et andet bud: Folk er blevet trætte af, at man ikke kan donere penge uden efterfølgende at blive overdænget med opfordringer til at støtte yderligere. Indbetaler man en hundredlap til en nødhjælpsorganisations gironummer, kan man regne med efterfølgende at modtage kampagnemateriale, nyhedsbreve og månedsblade. Som i en bogklub skal man aktivt vælge det fra, hvis man ikke vil modtage noget. Nogle af organisationerne vælger også senere at ringe donorer op, når der opstår en ny katastrofe. Denne strategi er ifølge ngo'erne nødvendig. Da Unicef senest ringede til 1.000 danskere, som havde støttet genopbygningen efter tsunamien i Sydøstasien, sagde 80 procent ja til at fortsætte med at støtte Unicefs projekter. »Det er altså sådan, at hvis jeg stiller mig over på Nordhavn Station lige ved siden af Unicef og rækker hånden ud og siger 'støt Unicef', så kommer der ikke ret meget ud af det«, siger generalsekretær i Unicef Steen M. Andersen. »Og jeg tror godt, jeg tør sige med basis i mange statistikker, at det er et fåtal, der ikke bryder sig om det«, fortsætter han. Røde Kors i tvivl Det samme har Dansk Røde Kors konkluderet. »Jeg er selv meget i tvivl om, hvorvidt det er at gå over grænsen at ringe til vores donorer. Og derfor undersøger vi også, hvordan folk reagerer, og det er vigtigt for os, at vi ikke skal forsøge at presse folk til at give penge«, siger kommunikationschef Claes Amundsen. Men minder det ikke påfaldende meget om et medlemskab af en bogklub, når man selv skal melde fra, hvis man ikke ønsker at modtage noget?

»Nej, for forskellen er, at i en bogklub får folk en direkte omkostning ved ikke at melde fra. Vi sender blot et tilbud. Hvis det her generede rigtig mange, ville de jo falde fra, og så ville det jo ikke kunne svare sig for os«, siger Claes Amundsen. Det er dog ikke alle nødhjælpsorganisationer, der vil gå lige langt. »Vi vil ikke ringe til folk eller gå på gaden og hverve donorer. Men det er en hårfin grænse, hvor vi på den ene side ikke skal presse folk til at give penge, men hvor vi også skal have vores budskab ud«, siger Søren Brix Christensen fra Læger uden Grænser.