Embedsmænd frikender taxameter

Er det rigtigt, at universiteter, seminarier og handelsskoler har slækket på de faglige krav for at få penge i kassen? Gjort svære eksamener lettere og formindsket pensum, så flere studerende end tidligere kan klare sig igennem? Tilståelsessag Det har været debatteret, lige siden fem professorer på forsiden af Politiken åbent indrømmede, at de har været med til at sænke de faglige krav, fordi studierne kun får penge - det såkaldte taxameter - hvis de studerende består. Siden blev kritikken bakket op af elever og lærere fra lærerseminarier, pædagogseminarier, erhvervsskoler og handelsskoler, der har kritiseret taxameteret for at være skyld i, at de har fået ringere uddannelser med høje klassekvotienter, færre timer og mere selvstudium. Derfor besluttede tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), at en embedsgruppe skulle undersøge sammenhængen mellem kvalitet og taxameter, da det blev besluttet, at også gymnasierne i forbindelse med strukturreformen får taxameter og selveje. Rapporten kaldes »makværk« Nu er den stærkt forsinkede rapport på 200 sider færdig - men Gymnasieskolernes Lærerforening og Handelsskolernes Lærerforening kalder den samstemmende »makværk«: »Man har simpelthen skrevet konklusionen på forhånd, og så har der siddet et udvalg og leveret arbejdet. Man har faktisk ikke levet op til kommissoriet - at undersøge sammenhæng mellem kvalitet og taxameter - og man indrømmer faktisk, at man ikke har metoder til det. Ergo mener jeg ikke, at de har lavet det, de blev bedt om«, siger formanden for gymnasielærerne, Gorm Leschly. Tilfredsstillende Rapporten blev i går lanceret under overskriften 'Selvejet og taxametersystemet fungerer tilfredsstillende'. »Konklusionen er, at det nuværende system grundlæggende fungerer godt i forhold til at fremme vores mål - både de politiske og de administrativt fastsatte. Det kan jeg kun være tilfreds med«, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) i pressemeddelelsen. En af professorerne, Peter Harder fra engelsk på Københavns Universitet, kalder det »synd for embedsmændene«. »Man siger jo, at vi ikke ved noget om det, så vi fortsætter bare. Hvis dette arbejde skal bruges til at afvise problemer med kvalitet som resultat, synes jeg, det er synd for embedsmændene. De har jo skullet svare med pistolen for tindingen«, siger Peter Harder. Tarmrensning og jura Formanden for handelsskolelærerne, Søren Hoppe Christensen, kritiserer, at embedsmændene alene har kigget på gamle evalueringer og brugt seks fokusgrupper. Embedsmændene har heller ikke kigget på, hvor store taxametrene skal være - f.eks. hvorfor en tarmrenserstuderende får tre gange så mange penge som en jurastuderende - eller hvad besparelser på taxametre betyder for kvaliteten. »Det trigger mig også, at tingene gøres sort-hvide i rapporten, at det skal bevises i bevidste ordrer fra ledere og undervisere, at man har sænket kvaliteten, mens man ser helt bort fra den langsomme glidning. Og hvis nogen tør sige det - som professorerne - så svarer ministeriet, at det er den enkelte lærer, der har svigtet sit ansvar. Man friholder helt at kigge på systemet og de mekanismer, det fremmer«, siger Søren Hoppe Christensen.