Indvandrere kan slippe for skat

Mindre sort arbejde, socialt bedrageri og skattefusk samt indvandrerne ud af ghettoerne. Det er formålet med en af 23 konkrete anbefalinger til politikerne fra samfundsforsker ved Roskilde Universitetscenter Shahamak Rezaei, der i dag offentliggør den endelige rapport i et omfattende forskningsprojekt om indvandrere og integration på arbejdsmarkedet. »Du er på bistandshjælp, du finder et arbejde, du slipper billigere eller helt uden at betale skat, indtil du rammer loftet på 300.000 kroner. Det offentlige sparer til gengæld udgifterne til overførselsindkomster«, forklarer Rezaei om forslaget. Tre års studier Forudsætningen for skattebegunstigelsen er dog, at pengene bliver investeret i en andels- eller ejerbolig eller i opstart af en sund virksomhed. Anbefalingerne kommer på baggrund af tre års studier blandt den del af indvandrerne, der ejer eller er ansat i en virksomhed inden for brancher hærget af fusk med både skat og overførselsindkomster. F.eks. grønthandler, kiosker, taxabranchen og restaurationsbranchen. »Hvis der ikke er en gulerod, hvorfor skulle han så opgive sin overførselsindkomst plus det, han tjener sort ved siden af? Vi har dokumentation for, at razziaer osv. ikke hjælper, men med skattegevinsten vil han få et incitament til at arbejde hvidt«, siger forskeren. Blot 45 procent af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande har et ordinært arbejde mod 75 procent af danskerne. Forslaget gælder alle ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. »I den gruppe er der overrepræsentation af indvandrere, men også Brian og Lonnie skal nyde godt af det«, siger Marco Goli, der er med i forskningsgruppen. K tager positivt imod Skatteminister Kristian Jensen (V) ønsker ikke at kommentere forslaget, før han har læst rapporten i dag. Men de konservatives arbejdsmarkedsordfører Jakob Axel Nielsen er positiv: »Alle forslag, der har noget at gøre med, hvordan man får indvandrere aktiveret på arbejdsmarkedet, skal vi diskutere og overveje meget nøje. Vi har ikke råd til bare at feje dem af brættet«. Socialdemokraternes skatteordfører René Skau Björnsson er dog skeptisk. »Umiddelbart er forslaget meget kontroversielt. Det er rigtigt at se på beskatningen af arbejdsindkomst, men vi skal ikke gøre det for bestemte grupper«, siger han. »Jeg bliver altid bekymret for at lave særregler. Hver gang, vi laver særregler og undtagelser, åbner det historisk set op for masser af spekulation«. Men der findes jo allerede særlige skattebegunstigelser - f.eks. på børneopsparinger og forældrekøb, hvor forældre køber lejlighed til deres børn - er det så også skidt? »Jeg mener bare, at det er vigtigt at undgå så meget som muligt af den slags. Og det er jo næsten umuligt at røre ved for politikerne, når folk først har erhvervet en ret til noget. Der bliver jo også spekuleret i forældrekøbsordningen - det er bare endnu et argument for ikke at lave nye særregler«, siger René Skau Björnsson. Shahamak Rezaei mener, at tiden er løbet fra, at »vi i lighedens hellige navn har behandlet alle lige. Måske opnås ligebehandling bedst ved forskelsbehandling«. Bedre samspil, tak Socialdemokraterne foreslår i stedet at hæve grænsen for, hvornår folk i job begynder at betale skat - det såkaldte jobfradrag - det vil især komme lavtlønnede til gode. Netop det forslag er også blandt de 23 anbefalinger, der samler sig under fire hovedoverskrifter: