Hvis vi ikke har en ubegrænset mængde penge - hvilke af verdens største problemer skal vi så prioritere at løse først? Det spørgsmål stod den kontroversielle Bjørn Lomborg i spidsen for at besvare på den stort anlagte konference Copenhagen Consensus i 2004. Et panel bestående af otte topøkonomer rangordnede løsninger på de store problemer, som verden står over for. Projekt bliver genoplivet Nu bliver projektet gentaget i 2008. Og til at hjælpe sig har Bjørn Lomborg fået et helt Copenhagen Consensus Center på Handelshøjskolen i København, hvor han er tilknyttet som professor. Copenhagen Consensus har helt fra begyndelsen levet et omstridt liv med klare tilhængere og modstandere: For taler en som Martin Ågerup, direktør i den liberale tænketank Cepos: »Det er et meget sundt princip, at man kikker på omkostningerne i forhold til fordelene. Man skal jo have et grundlag for at sammenligne. Ellers vinder de mest følelsesladede problemer måske over de største - som hvis tsunamien tager midler foran malaria«, siger han. Imod taler en som Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd: »Hvis det skal foregå efter samme principper som sidste gang, kan man ikke bruge det til særlig meget. Det lå i metoden, at kortsigtede projekter var vigtigere end langsigtede, så hiv/aids blev vigtigere end klima. Økonomisk prioritering skal bruges til sammenlignelige projekter - for eksempel om man skal bygge en bro eller en tunnel«, siger han. Begrænsede midler Mellem dem står for eksempel Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp. Han var i 2004 leder af Copenhagen Consensus' Ungdomsforum, hvor 80 unge fra hele verden på samme måde som topøkonomerne prioriterede verdens problemer. Han vil gerne være med igen i 2008: »Det har jeg ikke spor imod. For der er begrænsede midler i verden, og derfor skal vi tænke over, hvordan vi prioriterer«, siger Christian Friis Bach - en situation, han står i dagligt, når han skal overveje, hvordan Nødhjælpens begrænsede midler skal bruges. Men han opfordrer Lomborg til at hente inspiration fra de unges forum og trække på andre faggrupper som f.eks. antropologer og menneskerettighedseksperter. »De unge demonstrerede, at man skal tænke langsigtet. De prioriterede for eksempel at opbygge sundhedsklinikker eller styrke landbrugsproduktionen, mens rullestolsøkonomerne hellere ville dele kondomer ud«, forklarer Friis Bach: »Jeg har intet imod at bruge samfundsøkonomiske metoder til at vælge. Men at tro, at det giver os et endeligt svar, er i bedste fald naivt«. Handelshøjskolen meldte nyheden ud per mail, men ville ligesom Bjørn Lomborg selv vente et døgn med at kommentere yderligere.