Ingen af de biskopper, som Politiken har talt med, har modtaget klager over politiske juleprædikener. Omkring hver tiende af landets 2.000 præster protesterede i deres prædiken juleaftensdag imod den danske udlændingepolitik. Men hverken i stifterne i Viborg, Aalborg, Haderslev, Århus, Fyn, Roskilde eller Lolland-Falster har kirkegængerne oplevet juleprædikenen så provokerende, at de har klaget, og de syv biskopper har heller ikke selv tænkt sig at gribe ind. Heller ikke efter, at folketingsmedlem Søren Espersen fra Dansk Folkeparti onsdag i flere avisers læserbreve fortalte, at han har haft kontakt med folk, der er blevet skældt huden fuld, fordi de har stemt borgerligt. »Jeg tvivler meget på, at der vil komme en eneste berettiget klage«, siger biskop i Haderslev, Niels Henrik Arendt. »Jeg har tillid til mine præster, og jeg kan ikke tro, at nogen har fremstillet det, som Søren Espersen siger. Så ubegavet tror jeg ikke, at en eneste præst i Danmark er. Ikke partipolitik Århus-biskop Kjeld Holm er enig: »Hvis det virkelig forholdt sig sådan, ville det da være bekymrende, men jeg tror ikke på, at nogen præst har snakket partipolitik. Det her handler jo om en fællesmenneskelig problemstilling«, siger Kjeld Holm. . Biskopperne udtrykker sympati for selve budskabet i 'præsteinitiativet', der har sit udspring hos tre præster i Mariager. »Der skal være højt til loftet, og i Nordjylland er himlen høj og horisonten bred«, siger biskop Søren Lodberg Hvas. Men prædikestolen skal ikke bruges til fælles aktioner, mener de. Søren Lodberg Hvas kom selv ind på udlændingespørgsmålet juleaften, men »gjorde så indtrængende gældende, at evangeliet er et samvittighedsspørgsmål for den enkelte«. Mennesker i nød »Man skærer det for ensidigt til, hvis man gør det til et spørgsmål om regeringen og dens støtteparti. Jeg rejste problematikken omkring vores forpligtelser over for mennesker i nød. Det, mener jeg helt givet, er en klar kristen forpligtelse«, siger den nordjyske biskop. I 1997 var han sammen med biskopperne Erik Norman Svendsen, Kjeld Holm, Jan Lindhardt og Karsten Nissen med til at skrive under på en advarsel imod den daværende tone i udlændingedebatten. »Men det var dengang jo det rene vand i forhold til i dag«, siger biskop i Viborg, Karsten Nissen. »Det gælder ikke kun tonen, men også den måde vi taler om de fremmede på i dag. Den påvirker os selv og vores syn på medmennesker«. Også Viborg-biskoppen er dog imod, at den enkelte præst skal tage et fælles tema op fra prædikestolen. Herfra forkynder man, understreger han. »En rigtig god prædiken er altid politisk og rører os i det daglige liv, men det at sige, at nu skal alle høre det samme en bestemt aften, synes jeg ikke om«, siger Karsten Nissen. Debat kørt af sporet Biskop Steen Skovsgaard fra Lolland-Falsters Stift synes ikke, at der generelt er noget forkert i, at der fra en prædikestol drages politiske konklusioner, mens Fyns biskop mener, at debatten er kørt af sporet: »Det hedder sig, at der 'stadig ikke er plads i herberget', men det er jo slet ikke det, historien og evangeliet handler om«, siger Kresten Drejergaard. Forfægter man sine politiske synspunkter fra prædikestolen, har man ikke brugt den rigtigt, mener biskoppen og opfordrer præster med trang til at politisere til at finde sig en vælgerforening.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























