Analyse slår fast: Modersmåls-undervisning virker

Der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at modersmålsundervisning virker positivt på elevernes indlæring og færdigheder. Derfor bør politikere i EU styrke modersmålsundervisningen. Så klart lyder anbefalingen i en ny analyse, som Teknologisk Institut har lavet for EU-kommissionen af, hvordan grundskoleuddannelserne i Europa kan forbedres. »Vi forringer de tosprogede elevers indlæring, når vi ikke giver dem modersmålsundervisning. Deres indlæringskapacitet ville blive bedre. Bedre kundskaber vil også øge integrationen både i og uden for uddannelsessystemet«, siger Jens Henrik Haahr, ph.d., chefkonsulent i Teknologisk Institut. Fåtal af lande Analysen er baseret på data fra tre store undersøgelser - blandt andet PISA - af elevers færdigheder i EU. »Elever med fremmed baggrund har klaret sig dårligere end andre elever, også når vi renser tallene for socioøkonomiske forskelle, er der en tydelig forskel på præstationerne. Danmark klarer sig relativt dårligere end andre EU-lande«, siger Jens Henrik Haahr. Modersmålsundervisning bliver kun udbudt i et fåtal af lande i EU. Herhjemme afskaffede regeringen og Dansk Folkeparti den obligatoriske modersmålsundervisning i 2002. I dag er det op til kommunerne om de ønsker at give tilbuddet. Spares væk En rundringning DR foretog i december viser, at i 11 af landets 20 største kommuner er undervisningen blevet sløjfet. I 5 andre kommuner er der indført brugerbetaling. Det har givet et markant fald i tilmeldingerne. Venstre ønsker ikke på trods af de markante anbefalinger at genindføre modersmålsundervisningen: »Jeg vil godt anerkende modersmålsundervisning, men det er - og skal også fremover være - et lokalt valg, hvilke værktøjer man vil bruge. Der er ingen barrierer for lave modersmålsundervisning, men ingen skal pålægges det. Det kommer der ikke noget godt ud af«, siger uddannelsesordfører Tina Nedergaard (V). Hun henviser til erfaringer fra tidligere, hvor kommuner med få elever fra særlige sprogområder afviklede undervisning på det fælles nationalsprog - og ikke på det oprindelige modersmål. R: Hvorfor tøve? Den radikale uddannelsesordfører, Margrethe Vestager mener derimod, at det er oplagt at gribe chancen og lytte til fagkundskaben: »Undervisningen af de tosprogede leder til mere uddannelse, så hvorfor tøve«, spørger den tidligere undervisningsminister. En stor ressource Margrethe Vestager påpeger, at et bedre modersmål er en stor ressource for den enkelte og for samfundet. »Det er et vigtig signal, at vi siger, at det, de kommer med, kan vi bruge til noget. Hvis vi møder de tosprogede med en positiv holdning om, at de kan bidrage med noget, så styrker det deres identitet. Og som et element blandt flere er jeg sikker på, at det kan give en bedre integration«, siger hun. En styrkelse af modersmålsundervisningen er en af en række anbefalinger fra analysen. Den fremhæver også, at en øget spredning blandt skolerne af elever med fremmed baggrund vil virke positivt på elevernes færdigheder. Og den peger på, at niveaudelte skolesystemer øger uligheder - uden at elevernes gennemsnitlige færdigheder forbedres. Færdighederne har til gengæld gavn af en høj grad af selvstyre på skolen, ligesom tidlig indlæring påvirker elevfærdighederne positivt.