VK klar til at udvande efterlønnen

Regeringen overvejer at ændre efterlønnen på en måde, der reelt betyder, at ordningen på længere sigt afskaffes for en stor gruppe lønmodtagere. Samtidig arbejdes der på en helt ny model, der giver nedslidte mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Mindre attraktiv Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) oplyste i sin nytårstale, at regeringen kommer med et udspil til velfærdsreformer i slutningen af februar. Men allerede nu arbejdes der på højtryk i regeringen for at finde ud af, hvordan man får folk til at blive længere i arbejde. Der er lagt op til gradvist at hæve efterlønsalderen, men ifølge Politikens oplysninger arbejder regeringen også på yderligere at udvande efterlønnen, så den bliver mindre attraktiv. Det kan ske ved at sænke eller fastfryse den nuværende ydelse eller ved at modregne private pensioner og arbejdsmarkedspensioner i efterlønnen - et princip, som der allerede blev taget hul på i forbindelse med efterlønsreformen i 1998, men som regeringen overvejer at udvide. Da flere og flere sparer op til pensionen, vil det betyde, at færre vil få gavn af ordningen i fremtiden. Forbeholdt nedslidte Ulempen ved en sådan model er, at det ikke styrker incitamentet til at spare op til sin egen pension. Men det hænger godt sammen med, at der er et stort sammenfald mellem dem, der ikke har private pensioner, og de personer, der føler sig nedslidte, før de når pensionsalderen. Og den gruppe arbejder regeringen på at kunne hjælpe med en helt ny ordning, der er forbeholdt nedslidte, som ikke kan få førtidspension. I nytårstalen gentog statsministeren, at lige meget, hvad der sker med efterlønnen i fremtiden, vil der fortsat være mulighed for dem, som er nedslidte, til at trække sig tilbage før tid. I første omgang er socialminister Eva Kjer Hansen blevet bedt om at komme med et forslag til en ny ordning. Rørige i farezonen »I det lange løb skal de raske og rørige regne med selv at skulle betale, hvis de vil trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet«, siger Det Konservative Folkepartis politiske ordfører Pia Christmas-Møller. De konservative ønsker helt at afskaffe efterlønsordningen og i stedet lave en ordning for de nedslidte. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti siger nej at fjerne efterlønnen, men begge partier er parate til justeringer af den populære, men omstridte velfærdsordning. Derfor arbejder regeringen med at finde en model, der kan samle bredt. »Vi ønsker, at efterlønnen bevares som en rettighedsbaseret ordning. Vi er parate til at kigge på, hvad der kommer af forslag, men vi må bede om, at regeringen snart bliver konkret«, siger Socialdemokraternes finansordfører Henrik Sass Larsen. Efterlønnen er dyrest Pensionsalderen er også i spil i forbindelse med forårets velfærdsreformer. Men regeringen er opmærksom på, at det er dyrere at have folk på efterløn end på folkepension, og at det derfor på kort sigt er billigere at bevare pensionsalderen på 65 år. »Det er tilbagetrækningen, det handler om, og der spiller efterlønnen en større rolle end folkepensionen«, siger Pia Christmas-Møller.