Statens gæld væk om fire år

2009 kan blive et af de helt store mærkeår for dansk økonomi. Hvis de gode tider fortsætter som nu, bliver det nemlig året, hvor Danmark reelt bliver gældfri. Ny metode Det vil være konsekvensen af en ny regnskabsmetode, som finansminister Thor Pedersen (V) præsenterer i en kommende økonomisk plan for Danmark, der gælder frem til 2015. »Vi skal ændre vores gældsopgørelse, så man kun indregner den gældspost, man rent faktisk skal betale over skatterne. Det er det fagligt rigtige, og det betyder, at man skal modregne en række poster, som man i dag ikke tager højde for. Så får man også et gældsbegreb, som almindelige mennesker bedre kan forstå«, siger Thor Pedersen. Finansministeren siger også, at tidspunktet nærmer sig, hvor Danmark reelt er gældfri, men han har endnu ikke selv sat eksakt årstal på. Gælden væk i 2009 Men ifølge chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank vil den nye regnemetode betyde, at det kan være en realitet om bare fire år. »Med den nuværende kurs ser det ud til, at gælden vil være væk ved udgangen af 2009«, siger Steen Bocian, der understreger, at der er stor usikkerhed om vurderingen, blandt andet fordi de nuværende store ekstraindtægter fra f.eks. pensionsafkastskatten og nordsøolien, meget hurtigt kan fordufte igen. Konkret indebærer den nye gældsopgørelse, at man ikke - som det ellers er kutyme i dag - bare kigger på, hvor mange penge staten, amterne og kommuner skylder væk, men ligeledes tager højde for, at staten også har penge til gode og i øvrigt har en formue stående i blandt andet aktiebesiddelser, i a-kasserne og Lønmodtagernes Garantifond. Nik fra vismand Lægger man plusser og minusser sammen, ender det så med, at den offentlige sektors samlede reelle gæld - økonomerne kalder det for nettogælden - kun var på 160 mia. kr. ved udgangen af 2005. Med den nuværende opgørelse - den kaldes for bruttogælden - er gælden derimod helt oppe på 550 mia. kr. Finansministeren vil dermed anvende en opgørelsesmetode, som bl.a. også bruges af Velfærdskommissionen. Hos de økonomiske vismænd finder overvismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, at der er god fornuft i at anvende den såkaldte nettogældsopgørelse. »Det kan være fornuftigt nok, hvis det er indtægtsgivende aktiver, f.eks. aktier og offentlige selskaber, man modregner i bruttogælden«, siger Peter Birch Sørensen. Reformbehovet består Han advarer dog mod at tro, at Danmark af den grund lige pludselig står med en masse penge, der kan anvendes til at sænke skatten eller øge de offentlige udgifter. Og heller ikke de 15 mia. kr., der ekstraordinært er dukket op i statskassen i december, rykker for alvor, selv om de giver et lille bidrag til at gøre de offentlige finanser mere holdbare. »Hvor ambitiøs man skal være i gældspolitikken, afhænger helt af, hvad der bliver vedtaget af velfærdsreformer i foråret. Så vi mener ikke, man kan afblæse reformbehovet, selv om det ser relativt gunstigt ud lige nu«, siger Peter Birch Sørensen, der synes, det er fornuftigt, at de 15 mia. kr. anvendes til at afdrage på statsgælden. »Der er med det nuværende opsving og den mere pressede situation på arbejdsmarkedet ikke plads til at omsætte indtægterne i skattelettelser eller øgede udgifter«, siger overvismanden. Thor P.: Vi skal ikke pulje penge sammen Finansminister Thor Pedersen understreger også selv, at der ikke lige pludselig er opstået et kæmpemæssigt økonomisk råderum. Men på den anden side mener han også, at staten ikke skal fortsætte i det uendelige med at puge penge sammen. »Vi skal selvfølgelig føre en finanspolitik, der hænger sammen på længere sigt. Men målsætningen er ikke, at man opkræver skatter med det formål, at staten skal bygge en egentlig formue op. Vi skal ikke pulje penge sammen, således at nutidige generationer ikke alene afleverer et regnskab i balance, men også kommer med en spækket bankkonto«, siger Thor Pedersen.