Pårørende svigtes efter dødsulykker

Jane Skjellund mistede sin 28-årige søn i en trafikulykke for fem år siden. Han kørte på motorcykel i Odense, da en bil pludselig dukkede op foran ham. Hun fik ingen hjælp til at komme videre bagefter. Derfor opsøgte hun andre forældre, der havde mistet børn i trafikulykker. »Klar dig selv« Sammen dannede de Landsforeningen af Ulykkesramte og Pårørende, LUP, der gratis støtter ofrenes familie og venner. »Samfundet hjælper alkoholikere med at kvitte flasken, narkomaner får hjælp til at holde sig fra stofferne, og kriminelle kommer i rehabilitering. Men de pårørende til trafikofre får stadig beskeden: Klar dig selv! Det kan da ikke passe!«, siger 53-årige Jane Skjellund, LUP's formand og socialrådgiver. To amter med aktiv kurs Politiken har foretaget en rundspørge til landets amter. Den viser, at kun to amter, Frederiksborg og Ringkjøbing, aktivt kontakter de pårørende, giver dem akut krisehjælp lige efter ulykken og sætter dem i forbindelse med en psykolog, hvis de ønsker det. Resten af amterne har intet opsøgende arbejde og henviser til sygesikringsloven, der giver pårørende rabat på psykologhjælp op til et halvt år efter ulykken - men ofte kun, hvis de selv henvender sig, eller deres læge kender og bruger reglerne. »Uden fodfæste« LUP lader de pårørende, der har behovet, fortælle deres historie igen og igen. Foreningen hjælper dem også med praktiske ting om økonomi, forsikring, indkøb og andet, der forekommer uoverskuelige, når man har mistet et familiemedlem. Anne Marie Illemann, der mistede sin søn sidste år, fik heller ikke tilbudt hjælp af det offentlige: »Efterladte står uden fodfæste, jeg var overladt helt til mig selv«, fortæller hun. »Vigtigt med lettilgængelig hjælp« Rådet for Større Færdselssikkerhed kender til pårørendes situation. Ifølge Karina Petersen, projektleder i rådet, oplever mange det som dybt frustrerende, at der ikke var hjælp, eller de selv måtte undersøge rettigheder og muligheder: »Når man mister nogen i en trafikulykke, kommer det som et lyn fra en klar himmel, og de fleste er lammet af chok. Der er simpelthen ikke et mentalt overskud til at undersøge, hvad man kan få af psykologhjælp og lignende. Derfor er det vigtigt, at hjælpen er let tilgængelig«. Sorgen doseres Frederiksborg Amt indgik for tre år siden en aftale med Falck Healthcare om krise- og psykologhjælp. Personalet opsøger de pårørende på skadestuen: »I timerne efter har de brug for at blive aflastet fra at tage konkrete beslutninger - som at sørge for at hente mad, få luftet hunde og så videre. Nogle har brug for at vide, om vedkommende døde øjeblikkeligt eller på vej til sygehuset. Andre vil slet ikke høre om ulykken«, siger overlæge på Hillerød Sygehus Jan Nørtved, der har ansvaret for sundhedsmæssige tiltag uden for sygehuset. Falck sørger for kontakt til en psykolog, som de pårørende kan tale med den førstkommende hverdag. I mellemtiden har oplevelsen bundfældet sig en smule. »Psykologerne hjælper med at dosere sorgen i små bidder, så folk kan holde ud at tænke på den«, siger Jan Nørtved og oplyser, at amtet betaler for 150 af den slags forløb om året. Fagfolk skeptiske Politikerne i amtet vil gerne betale, for en hurtig indsats kan ifølge amtet forebygge, at de pårørende går i sort, mister deres arbejde og måske må gå fra hus og hjem. Flere amter forklarer, at de ikke har akut krisehjælp, fordi nogle fagfolk er skeptiske over for det. En af kritikerne er overlæge Svend Lings, Odense Universitetshospital, der henviser til, at man ikke ved kontrollerede forsøg har kunnet bevise, at akut krisehjælp virker. »Vi dækker et behov« Men det passer hverken med erfaringerne i Frederiksborg Amt eller LUP. »Tidligere havde vi klager om manglende krisehjælp. Vi har ikke klager på området længere, så det er tydeligt, at vi har dækket et behov«, siger Jan Nørtved. Formanden for amternes sygehusudvalg og kommende formand for Region Midtjylland Bent Hansen (S) erkender problemet. Staten må betale »Men krisehjælp til trafikofres pårørende er ikke defineret inden for sygehusloven, og vi kører med milliardunderskud inden for sygehusvæsnet og har ikke umiddelbart ressourcer til det. Hvis pengene skal skaffes, skal de tages fra et andet område, for eksempel kræft. Det er den barske virkelighed«, siger Bent Hansen. Men Frederiksborg Amts erfaringer er, at det er samfundsøkonomisk fornuftigt. »Er det samfundsøkonomisk fornuftigt, peger pilen på, at staten må til lommerne. Jeg vil meget gerne tage det op over for finansministeren«, lover Bent Hansen. Research: Politiken Research