DF er klar til at hæve alderen for efterløn

Efterløn som 62-årig og folkepension i 67-års fødselsdagsgave. Sådan tegner et bredt forlig om tilbagetrækningsalderen, efter at Dansk Folkeparti - ganske overraskende - i dag meldte sig ved forhandlingsbordet med helt klare tilbud og krav. Spiseligt for regeringen Dansk Folkepartis krav er spiselige for både regeringspartierne og Socialdemokraterne, og dermed er skabelonen til et forlig om en af hovedhjørnestenene i velfærdsreformen - senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet - på plads. »Ved at hæve alderen for tilbagetrækning håber vi at kunne holde selve indholdet af efterlønnen intakt. Vores pris for at være med til at ændre tidspunktet for efterløn er, at der ikke røres ved andre dele af ordningen«, siger gruppeformand Kristian Thulesen Dahl fra DF, som samtidig er indstillet på at skubbe folkepensionsalderen to år i vejret. S er begejstret Dansk Folkepartis melding bliver begejstret modtaget både hos Socialdemokraterne og Venstres politiske ordfører, Jens Rohde: »Det er dejligt, at Dansk Folkeparti er i bevægelse. Hvis nogen for bare to år siden havde sagt, at vi kunne indgå et bredt forlig med Dansk Folkeparti om at løfte efterlønsalderen, ville de have grinet. Nu er det realistisk«, siger han. Hos S ser politisk ordfører Lotte Bundsgaard (S) lighedspunkter med partiets eget udspil: »Det er meget afgørende for os, at efterlønnen forbliver en rettighed. Det skal ikke være en ordning, som lønmodtagerne skal visiteres til. Jeg tror godt, at vi kan lave et forlig, men det eneste parti, vi mangler et konkret forslag fra, er statsministerens eget parti«, siger hun. K er positive Også de konservatives politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, ser positivt på ideerne, mens udsigten til politisk enighed modtages køligt af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F. »Der er ingen grund til at hæve efterlønsalderen fra 60 til 62 år. Det er meget bedre at se på årsagerne til, at folk går på efterløn. Vi skal have styrket indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, så medarbejderne ikke bliver slidt ned. Medarbejderne skal sikres efteruddannelse, så også ældre er interessante for arbejdsmarkedet. Vi har masser af eksempler på medlemmer på 55 til 60 år, som ikke kan finde arbejde. Hvis de problemer blev løst, ville meget færre gå på efterløn«, siger forbundsformanden. Venstrefløjen gør modstand På venstrefløjen er der modstand mod forslaget. »Højere efterlønsalder vil ramme dem, som ikke selv kan vælge at trække sig tilbage, mens andre, som har en stor pensionsordning, selv kan vælge at gå på pension som 60-årige«, siger gruppeformand Ole Sohn (SF). »Det vil være bedre med modregning af pensionsordninger. På den måde ville den nedslidte arbejdsmand, der ikke har nogen stor pensionordning, fortsat kunne trække sig tilbage som 60-årig«. Dansk Folkeparti ønsker et langt varsel på ændringerne og en overgangsordning på mindst 10 år.