Stram misbrugspolitik i fængsler skaber flere narkomaner

Frygten for at blive knaldet i en urinstikprøve skubber stofmisbruget inden for fængselsmurene i en hårdere retning. Hårde stoffer som heroin erstatter i stigende grad hash. Hash kan nemlig spores i urinen i op til 60 dage, hvorimod de hårde stoffer typisk forsvinder efter 2-3 dage. Det har ifølge samtlige af de tidligere og nuværende fanger, Politiken har talt med, fået flere til at tage det drastiske skridt. Sammenhæng svært forståelig Brian Børjesson, som indtil for en måned siden var indsat i Statsfængslet i Vridsløselille, hvor han også var fællestalsmand, er klar over, at sammenhængen kan virke uforståelig. »Men sådan er logikken skruet sammen i fængslerne. Det er desværre sådan, at behovet for virkelighedsflugt er proportionelt stigende med stramningerne og sanktionerne på området. Et stigende antal fanger vandrer fra et moderat hashforbrug til hårde stoffer som et alternativ, der nedsætter risikoen for at blive snuppet«, siger Brian Børjesson. Frygt flytter misbrug Sygepersonale, der til daglig har en tæt og tillidsfuld kontakt til de indsatte, rynker også på brynene. »Der er flere af de indsatte i fængslerne, som på grund af urinstikprøverne kommer ud i et misbrug, de ikke har haft før«, siger fængselssygeplejerske i Statsfængslet Møgelkær, Vivi Kolskov: »I den seneste tid er der to heroinmisbrugere, der har henvendt sig, hvor det er vores helt klare fornemmelse, at de kommer fra et hashmisbrug«. Hård straf for at blive taget Straffen for at blive nappet i urinkontrollerne er hård for de indsatte. En positiv test udløser en bøde og fratagelse af privilegier som weekendudgang og muligheden for uddannelse eller arbejde under afsoningen. Ligesom en prøveløsladelse heller ikke kan komme på tale. Og netop ved at fratage fangerne denne værdifulde kontakt med omverdenen, fastholder man dem i en kriminel løbebane og sender gældsplagede narkomaner ud i den anden ende. Det siger Evy Frantzsen, kriminolog ved Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet. Hun ser vandringen fra de bløde til de hårde stoffer som en naturlig konsekvens af den stramme politik. De stikprøvevise urinkontroller så dagens lys 1. juli 2004 som led i regeringens nultolerancepolitik. Hidtil er urinkontrol i Kriminalforsorgens institutioner kun blevet foretaget på begrundet mistanke. Nye folk ryger i Overvagtmester i Statsfængslet i Jyderup, Kristian Frydkjær, står til daglig ansigt til ansigt med dem, der falder igennem til urinprøverne, og han ser svag tendens i retning af hårdere stoffer. »Jeg har ikke belæg for at sige, at der er sket en stigning på grund af nultolerancen. Men jeg vil sige, at vi i flere tilfælde har oplevet, at der er nogle, som vi ellers ikke ville have gættet på brugte hårde stoffer, som så lige pludselig er røget i. Det ville typisk være sådan nogle, der tidligere har røget hash«, siger han. Spekulationer Udviklingen følges også tæt af formanden for Foreningen af Danske Fængselsinspektører, Anne Marie Heckscher, der er fængselsinspektør i Statsfængslet ved Sdr. Omme »Forhåbentlig holder misbrugerne op som følge af urinstikprøverne, men der kan også være andre muligheder. De indsatte kan i stedet for have ændret misbrugsmønster eller have remedier eller handlemuligheder, som gør, at de ikke bliver fanget i testen«, siger hun. Justitsminister Lene Espersen (K) afviser det, hun kalder »spekulationerne«, og henviser til, at der ikke er »dokumentation for påstanden«. De ansatte kender de indsatte »Det er ikke godt nok«, siger SF's retsordfører, Anne Baastrup. »Det er ikke et ordentligt svar fra en minister. Lene Espersen skal netop følge sådanne forlydender op med dokumentation for, at det ikke sker«, siger hun og tilføjer, at dokumentationen ikke skal fremskaffes via tørre tal fra testlaboratorierne. »Der er ikke så få af de ansatte, der har meget tæt kontakt til de indsatte, og det er derigennem, hun skal få sandheden frem«.