Landmænd lever længst

»Jeg skulle have været taxachauffør«. Sådan filosoferede Dan Turéll på albummet 'Glad i åbningstiden' fra 1996. Men han havde heller ikke set tallene fra Danmarks Statistik, som viser, at taxachauffører sammen med bagere dør tidligere end alle andre selvstændige. Hvis Dan Turéll havde kigget på tallene, havde han måske sagt: »Jeg skulle have været landmand«. Lav dødelighed Det såkaldet dødelighedsindeks viser nemlig, at landmænd med indeks 68, og landkvinder med indeks 80, har den mindste dødelighed blandt de selvstændige faggrupper. Gennemsnittet er 100, og taxachauffører og bagere ligger begge over 140 på dødelighedsindekset. Der kan være flere forklaringer på landmændenes lave dødelighed, mener eksperterne. Seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed mener, at der sker en naturlig selektion allerede, når man vælger sit erhverv, således at det kun er de sunde og stærke, der bliver landmænd. Masser af frisk luft Derudover betyder livsstilen meget, siger professor Tage Søndergaard Christensen fra Arbejdsmiljøinstituttet. »Livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, kost og motion har den allerstørste indflydelse på ens dødelighed. Arbejdsmiljøet - altså stress, støj, skiftehold, psykisk arbejdsmiljø m.m. - betyder mindre, faktisk kun omkring 10-15 procent«, siger han til Landsbrugsraadets magasin FoodCulture. Den 67-årige landmand Aage Christensen er ikke overrasket: »Vi har jo et frit og omskifteligt arbejde, hvor vi får masser af frisk luft og bruger vores krop hver eneste dag. Og en krop, der bliver brugt, holder bedre«, siger Aage Christensen, der også er folkedanser og formand for Hegnssynet - og har 2.000 skolebørn på gårdbesøg om året.