Hver fjerde dropper lærerstudiet

40 procent af de kommende lærere på landets lærerseminarier mener ikke, at studiet er godt nok fagligt, og 30 procent af dem synes, at de er alt for meget overladt til sig selv. Og hver fjerde af de knap 17.000 lærerstuderende giver helt op og dropper ud. Forelæsninger for storhold Det fremgår af en stor undersøgelse af frafaldet på landets 19 lærerseminarier, som Lærerseminariernes Rektorforsamling offentliggør torsdag. 64 procent af de studerende fra årgang 2002 har deltaget i undersøgelsen. En af hovedårsagerne er, at nedskæringer har tvunget seminarierne til at skære i undervisningen og indføre universitetsagtige forelæsninger for storhold, meget mere projekt- og gruppearbejde og en del af undervisningen som selvstudium. Under minimum Ifølge rektor på Holbæk Seminarium, Anders Bülow, er grænsen nået. »Vi er under minimum af, hvad der skal til for at lave ordentlige folkeskolelærere. Timerne er halveret i forhold til 1966«, siger han. Ifølge formanden for seminarierektorerne, Nils-Georg Lundberg, rammer det de svageste studerende, som netop har mere brug for vejledning og tæt kontakt med en underviser. »På ti år er der kommet dobbelt så mange lærerstuderende, og det er naivt at tro, at man kan optage en større andel, uden at der skal ekstra til«, siger Nils-Georg Lundberg. Hjælpeløse studerende Han oplever også, at de studerende generelt er blevet mere krævende og hjælpeløse - og derfor forventer mere service. Seminarierne har oprustet deres vejledningsindsats og fokus på frafaldet, men det er svært, når den almindelige undervisning og tætte kontakt går ned på grund af nedskæringer. Ifølge en undersøgelse, som Politiken har lavet, har 17 ud af 18 seminarier siden 1998 skåret i antallet af undervisningstimer. På 5 af seminarierne er antallet af timer beskåret med 20 procent - det højeste indhug er på 28 procent. I gennemsnit er undervisningstiden faldet med 14 procent. Når antallet af undervisningstimer på seminarierne falder, så kommer der dårligere lærere ud i den anden ende. Det er den hårde, men ikke desto mindre logiske dom fra formanden for De Lærerstuderendes Landskreds, Jakob Andersen. »Der er blevet skåret hvert år, og især siden 2001 er det gået stærkt - nogle steder med 15 procent på et år. Som vi ser det, er smertegrænsen nu nået«, konstaterer de studerendes formand. Han mener, at det er »altafgørende«, at den kedelige udvikling vendes i forbindelse med den forestående reform af læreruddannelsen. Ellers vil de danske folkeskoleelevers faldende niveau i den internationale PISA-test i hvert fald ikke blive bedre, advarer han. Det allervigtigste led Anders Bülow påpeger, at man er nødt til at tænke langsigtet: »Gode lærere er simpelthen hele grundlaget for samfundet, og i forhold til fremtidens videnssamfund er folkeskolen det første og allervigtigste led«, siger Holbæk Seminariums rektor, Anders Bülow. Forhandlinger på vej De politiske partier mødes torsdag for at forhandle om indholdet i den nye læreruddannelse. I øjeblikket er parterne dog langt fra hinanden. Oppositionen - de radikale, SF og Socialdemokraterne - vil have stoppet de massive besparelser på læreruddannelsen. I stedet skal fremtidens lærere have flere timer og mere tid til fordybelse. »Vi har meldt meget klart ud, at der blev sparet det, der kunne i 90'erne. Der skal tværtimod tilføres ressourcer. Det må føles meget mærkeligt for de studerende, at man bliver ved med at sige, at folkeskolen skal være bedre, samtidig med at man skærer i deres uddannelse«, siger Margrethe Vestager. Det ønsker regeringen slet ikke at kommentere. »I øjeblikket forhandler vi om indholdet, så tager vi det andet senere«, siger ordfører på området Ellen Trane Nørby (V). Ønsker opsplitning Politiken erfarer, at striden om indhold især går på, i hvor høj grad læreruddannelsen skal splittes op. Regeringen ønsker at dele uddannelsen i to: En del skal fokusere på at undervise småbørn fra 1. til 6. klasse med vægt på pædagogik, praktik, de praktiske musiske fag og natur og teknik, dansk og matematik. En anden del skal fokusere på at undervise større børn i 4.- 9. klasse med vægt på fag, fagdidaktik og praktik og obligatoriske kurser i, hvordan man vejleder større børn.