De små og røde kommuner er dårligst til miljøet

Hvem skal man stemme på, hvis man gerne vil have, at der bliver ført tæt miljøtilsyn med de lokale virksomheder i kommunen? Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, AKF, har undersøgt, hvordan der landet over bliver holdt øje med miljøet - og når det gælder en dansk kommune i gennemsnitsstørrelsen, 10.000-30.000 indbyggere, er resultatet overraskende: Overraskede forskere Der føres færre tilsyn i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen overvejende består af medlemmer fra Socialdemokrater, SF og Enhedslisten. »Det var stik imod vores forventning«, siger seniorforsker Signe Krarup, der har lavet undersøgelsen af, hvor ivrige kommunerne er til at føre tilsyn med virksomhederne. Og generelt er der en tendens i det danske samfund til at trække lidt mere på skuldrene, når det gælder miljøet. »Hele indsatsen er faldende. Miljøet er nedprioriteret, der er ikke stemmer i det, og det smitter af på politikerne«, siger professor på Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen. Mindre bøder Og det slår så også igennem på tværs af de klassiske partiskel: »Socialdemokraterne taler jo heller ikke så meget om miljø, som de gjorde før«, siger Gorm Toftegaard Nielsen, der hæfter sig ved, at den største miljøsag i 2005 var Bilka-sagen fra Horsens. I efteråret præsenterede han en undersøgelse af kommunernes bøder til miljøsvin. Den viste, at bøderne er langt mindre nu end for bare fem år siden. Undersøgelsen viser også, at mens antallet af tilsyn generelt steg i 1999-2000, faldt det igen i 2001 og 2002. »Det er bemærkelsesværdigt. Fra 1998 har der været højere standarder for, hvor mange tilsyn kommunerne skal føre. Det ser ud til, at niveauet blev hævet umiddelbart efter 1998, men det er altså faldet igen«, siger seniorforsker Signe Krarup. Nærhed afgørende Afstanden mellem kontrollant og virksomhed viser sig at spille en rolle: I de helt små kommuner, under 10.000 indbyggere, fører kommunerne færre tilsyn, hvis den lokale arbejdsløshed er høj. Kommuner i gennemsnitsstørrelsen har også en tendens til at slække på miljøtilsynene, hvis de lokale virksomheder er økonomisk trængte. »Jo mindre en kommune er, jo mere tæller den enkelte virksomhed, og jo mindre tilbøjelig er man til at gå i kødet på den, for det tæller arbejdspladser«, mener Gorm Toftegaard Nielsen. Mange af de helt små kommuner forsvinder efter årsskiftet, når de fusioneres i forbindelse med strukturreformen. Men samtidig holder ansvaret for miljøet flyttedag, så stort set hele miljøtilsynet med virksomheder flytter fra de nuværende amter og ned i kommunerne. »Spørgsmålet er så, om man ikke får mere nærhed samlet - og dermed mindre effektivt tilsyn og mere overbærenhed«, lyder det fra Gorm Toftegaard Nielsen. Problemet består Og heller ikke alle kommuner bliver samlet til større enheder: Hver femte kommune vil stadig have mellem 10.000 og 30.000 indbyggere. »Så problemet forsvinder ikke helt med kommunesammenlægningen«, konstaterer Signe Krarup fra AKF. Det var i går ikke muligt at få en kommentar til undersøgelsen fra Vallensbæk-borgmester Kurt Hockerup (K), der er formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i Kommunernes Landsforening.