De veluddannedes børn taber sig

Den såkaldte fedmeepidemi er på retur, i hvert fald blandt børn og unge, viser tre nye undersøgelser. - Arkivfoto: AP
Den såkaldte fedmeepidemi er på retur, i hvert fald blandt børn og unge, viser tre nye undersøgelser. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

Den stigende fedme blandt danskerne og især de yngste generationer regnes for et af tidens allerstørste sundhedsproblemer. Men der er positive nyheder: Udviklingen er gået i stå Tre nye undersøgelser tyder på, at udviklingen er gået i stå for børn og unge. Tag for eksempel værnepligtige. Stort set alle unge danske mænd måles og vejes rutinemæssigt i forbindelse med forsvarets indkaldelse til session, og siden 1940'erne er forekomsten af fedme blandt de potentielt værnepligtige steget år for år og ganske dramatisk. Men fra 2003 begyndte antallet af overvægtige unge mænd at stagnere, og faktisk er der et lille, næsten umærkeligt fald i antallet af fede i 2005 sammenlignet med året før. »Det lyder ikke dramatisk, men det er det faktisk«, siger fedmeprofessor Arne Astrup fra Institut for Humanernæring på Landbohøjskolen i København. For i stort set resten af verden går fedmekurven opad med usvigelig sikkerhed, og for børn accelererer fedmen ligefrem. »Opsigtsvækkende« »I den internationale organisation for fedmeforskning, International Association for The Study of Obesity, har vi en gruppe, der overvåger fedmeudviklingen i hele verden. Det her er nogle af de første tal, vi overhovedet har set, hvor forekomsten af fedme i et land ikke længere stiger - altså når man ser bort fra lande med hungersnød og lignende. Det er meget opsigtsvækkende«, siger han. Arne Astrup slår dog fast, at den positive fremgang formentlig kun gælder børn og unge. Nye, endnu ikke offentliggjorte resultater tyder nemlig på, at voksne og ældre stadig stiger svagt i vægt. »Det er ikke så overraskende. Fokus har ligget på at få børn og unge til at dyrke motion og holde op med at drikke sodavand, og det er også dem, der er nemmest at forandre, mens det er meget svært at få voksne til at ændre adfærd«, lyder det fra fedmeprofessoren. Sessionstallene er ikke den eneste positive nyhed. I Odense Kommune har man siden 1985 med lange mellemrum undersøgt, hvordan det går med skolebørnenes kondition og vægt. Ikke flere tykke børn Fra 1985 til 1997 gik det rigtig skidt. Antallet af overvægtige og fede børn i kommunen steg til det dobbelte og inkluderede næsten en femtedel af alle børn. Fedmeepidemien så ud til at rase med uhørt styrke. Men så gik den åbenbart i stå. I 2004 er der ikke flere tykke børn end i 1997. »Det er meget usædvanligt, især i et land som Danmark, hvor man kun har haft en ikke særlig ambitiøs fedmeplan i tre år og traditionelt ikke har anset befolkningens helse som særlig vigtig - se bare på det utrolige antal rygere«, siger Philip T. James, der er formand for den internationale fedme- task force, The International Obesity Task Force. Philip T. James peger på danskernes forkærlighed for cyklen som en forklaring på, hvorfor det går bedre her end i så mange andre lande. Større sociale forskelle Også ph.d.-studerende Niels Christian Møller, der sammen med sin kollega Peter Lund Christensen er i færd med at analysere de danske fedmetal, er begejstret. »I lang tid har man fået at vide, at det simpelthen ser så skidt ud, og vi bliver så tykke og fede, men hvis man kigger på børnene i undersøgelsen totalt set, er der ikke sket nogen alarmerende ændring«, siger Niels Christian Møller. Tallene dækker dog over, at forskellene mellem kønnene og forskellene mellem sociale grupper er blevet større. Hos drengene er der tydelige forskelle på dem, der kommer fra familier med høj uddannelse, og dem, der kommer fra familier, hvor forældrene har arbejde af mere manuel karakter. Den første gruppe vejer nu lidt mindre og er kommet i målbart bedre form, mens den anden gruppe vejer lidt mere og er i nogenlunde samme form. For pigerne ser man ikke den samme tendens til polarisering. De er i store træk, over én kam, i lidt dårligere form. Færre tunge babyer Der findes endnu et tegn på, at det går i den rigtige retning: nemlig de nyfødte babyers fødselsvægt, der rutinemæssigt registreres på lafødeafdelingerne. Også i den gruppe er vægten steget støt siden 1973, som Sundhedsstyrelsen har data fra, men nu ser også den del af epidemien ud til at være stoppet. Siden 2000 er babyernes gennemsnitlige fødselsvægt stagneret, og faktisk er antallet af tunge babyer over 4 kilo faldet en anelse. Babyers vægt er en særdeles god indikator for, hvor meget mødrene selv vejer, og tykke babyer har en betydeligt større risiko for at blive ved med at være tykke op igennem barndommen, fortæller ph.d.-studerende Lene Schack-Nielsen, Institut for Humanernæring, der er i færd med at analysere tallene. Kan være en pause Arne Astrup maner dog til - en smule - besindighed. »Vi ved ikke, om det bare er en pause i udviklingen, men det viser i hvert fald, at vi kan bremse op. Nu skal vi bare give den en ekstra skalle endnu mere i den rigtige retning med at begrænse fedt, slik og cola og spise mere frugt, grønt og fuldkornsbrød. Så tror jeg, vi kan få vendt det«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her