Ny - og mere glubsk - dræbersnegl på vej

En dræbersnegl fortærer en artsfælle. »Der er formentlig tale om en hybrid, men det kan være vanskeligt at se, fordi hybriderne forekommer i mange farvenuancer«, siger den svenske zoolog og dræbersnegleekspert Jan Hagnell.   Foto: Jan Hagnell
En dræbersnegl fortærer en artsfælle. »Der er formentlig tale om en hybrid, men det kan være vanskeligt at se, fordi hybriderne forekommer i mange farvenuancer«, siger den svenske zoolog og dræbersnegleekspert Jan Hagnell. Foto: Jan Hagnell
Lyt til artiklen

To snegle uden hus - såkaldte nøgensnegle - mødes, og sød musik opstår. Hun og han og hun og han, for snegle er hermafroditter, enes stiltiende om at samvirke for artens videreførelse, ruller sig om hinanden i et yin og yang-lignende mønster, hvorved deres kønsorganer, der sidder på højre side af halsen, kommer i nærkontakt, udveksler de nødvendige væsker - og så er sagen i princippet klaret. Ny nøgensnegl Sådan har røde og sorte skovsnegle på vore breddegrader i umindelige tider formeret sig. I Sverige er der imidlertid sket noget usædvanligt: En ny nøgensnegl er født. Der er tale om en krydsning mellem den iberiske skovsnegl, bedre kendt som dræbersneglen, og den sorte svenske skovsnegl. Og resultatet kan vise sig at blive en underart af hidtil uset glubsk og forplantningsdygtig beskaffenhed. »Vi kan ikke føre beviset« Sverige er ligesom Danmark plaget af dræbersnegle, der lystigt gnasker sig vej gennem både pryd- og urtehaver. De er langt grådigere end de klassiske sorte og røde skovsnegle - og får også markant flere unger. Men at dræbersneglen, som første gang blev observeret i Sverige i 1975, også havde fundet ud af at parre sig med de lokale nøgensnegle, opdagede forskerne ikke lige med det samme, fortæller zoolog Jan Hagnell, der er tilknyttet Göteborgs Naturhistoriska Museum: »Vi havde vore mistanker, men selv om vi foretog DNA-analyser, kunne vi ikke føre beviset. Det fik vi til gengæld fra nogle norske kolleger, der analyserede fedtsyrer. Resultatet viste klart, at vi her stod med en hybrid - en blanding af dræbersnegl og sort skovsnegl. Og når man studerer hybridens kønsorganer, kan man også se, at de adskiller sig fra ophavets«. Gigantappetit bibeholdt Frygten hos de svenske zoologer er nu, at hybriden i løbet af de kommende generationer udvikler 'stammer', der har bibeholdt dræbersneglens gigantappetit og ekstraordinære mangfoldiggørelseskapacitet - og samtidig taget den sorte skovsnegls genetisk betingede evne til at overleve ekstreme kuldegrader til sig. »Så kan vi stå med en meget aggressiv dræbersnegl - eller mördarsnigel, som det hedder på svensk«, siger Jan Hagnell. I Danmark har man endnu ikke fundet dræbersneglehybrider, fortæller biolog Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Århus: »Men de findes givetvis. Vi har faktisk søgt om penge til at kigge nærmere på spørgsmålet, men fik afslag«. 10.000 snegle i en parcelhushave At dræbersneglen - hybrid eller ej - bliver stadig mere talstærk i Danmark, er der imidlertid ingen tvivl om, siger Frank Jensen: »På Bornholm, hvor man er hårdt plaget, er der i en enkelt parcelhushave observeret omkring 10.000 snegle i løbet af en sommer«. Når man skal slå krabaterne ihjel, er der to metoder, fortæller Jan Hagnell: »Hug hovedet af dem - eller læg man dem i en plastikpose, snør posen til, og put den i fryseren natten over. Det kan tage livet af selv den mest genstridige hybrid«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her