Asylchef: Giv børnene bedre undervisning

Situationen på de danske asylcentre kan forekomme slem. Men alt skal jo ikke ses sort-hvidt, og der er i de senere år sket store forbedringer i vilkårene på centrene. Det mener den mangeårige leder af asylafdelingen i Dansk Røde Kors, Jørgen Chemnitz. Men det er ham magtpåliggende at fremhæve, at selv om det går fremad, er det ikke godt nok endnu. MadlavningHvad er det helt konkret for forbedringer, der er sket i asylcentrene? »Der er eksempelvis blevet meget bedre muligheder for, at asylsøgerne selv kan lave mad, og der er også blevet bedre legemuligheder for deres børn. Alligevel må vi erkende, at det slet ikke matcher de udfordringer, vi står over for, og som Integrationsudvalgets medlemmer også har peget på. Hovedproblemet er og bliver imidlertid, at asylsøgerne opholder sig alt for længe i lejrene«. »Vi har rammerne«Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Bente Rich, der tidligere har arbejdet fem år for jer, mener, at Dansk Røde Kors har en stor del af ansvaret for, at afviste asylbørn ikke må undervises på almindelige skoler, men isoleres på asylcentrene. Hvorfor kan børnene ikke blive undervist sammen med børn i lokalmiljøet, sådan som det sker i Norge og Sverige?

»Bente Rich mener, at Dansk Røde Kors står for alt ondt i denne verden. Men vilkårene er, at Dansk Røde Kors har de rammer for asylarbejdet, som danske politikere har vedtaget. Og sådan har det altid været. Vores holdning er, at det er hensigtsmæssigt, at børnene går i særlige klasser på asylcentrene det første halve år. Men derefter har vi absolut intet imod, at børnene går i almindelige skoleklasser. Det er imidlertid så let at sige, at børnene bare skal ud i folkeskolen. Hvis det skal foregå meningsfyldt, kræver det, at skolerne afsætter de resurser, der er nødvendige. Husk på, at på asylcentrene går børnene i klasser med 7-8 børn i samme situation, mens de i danske skoler vil komme ud i klasser med måske 20-25 børn. Og det giver ganske andre vilkår for dem«. Kortere opholdI skal mødes med integrationsminister Rikke Hvilshøj. Hvad er jeres ønskeliste til hende ?

»Vi har ikke nogen kræveliste med og er ikke ude på at sætte dagsordenen på forhånd. Men det er klart, at for os at se er der store problemer med de fysiske rammer på centrene. Der bør også ske en forbedring af børne- og ungearbejdet for alle børnene, også for børn af forældre, der har fået afslag på asyl. Det skelner vi overhovedet ikke imellem. Børnene skal have mere specialundervisning, og den skal de have der, hvor den er bedst. Men det allervigtigste er, at ingen asylsøgere skal være så længe på centrene som nu«. Vil ikke ind i polemikDansk Folkeparti siger, at de ikke vil give en krone ekstra til forbedringer af forholdene på asylcentrene. Hvad mener du om det?

»Jeg vil nødigt ind i en egentlig politisk polemik. Vort ståsted er det humanitære. Men uanset om folk får afslag eller ej, skal de have overskud til at klare deres situation og strukturere deres tilværelse, eventuelt med henblik på hjemrejse til et nyt liv i det land, de kom fra. Det kan vi hjælpe med gennem forskellige kurser, og her er der faktisk en forbedring på vej. Fra september kan nemlig også afviste asylsøgere deltage i de målrettede aktiviteter på centrene«. Beboerne førstHvordan betragter I egentlig jer selv? Som en virksomhed, der administrerer asylcentre og fungerer som regeringens forlængede arm, eller som en interesseorganisation, der kæmper for at »forhindre og lindre menneskelig lidelse i Danmark«, som det hedder på jeres hjemmeside?

»Dansk Røde Kors fik en henvendelse fra myndighederne om at løse et indkvarteringsproblem, og vi har over årene været med til at skabe betydelige forbedringer for vores beboere. Hvis vi havde været en kommerciel virksomhed, som eksempelvis ISS, havde vi nok ikke vist Integrationsudvalget rundt og peget på de store problemer, som vi vitterligt mener, der er. Vi arbejder først og fremmest for vores beboere på centrene«. Der er jo også pladsmangel på asylcentrene. Kunne Dansk Røde Kors ikke foreslå, at man genåbner nogle af de gamle lejre, der blev overflødige, da antallet af asylansøgere faldt? »Vi havde et dejligt og velegnet asylcenter i Frederikshavn med en række små lejligheder, der ville være velegnet, men det lukkede desværre. Det var gode rammer. Så jo, det er da en mulighed, men til syvende og sidst er det jo et økonomisk og politisk spørgsmål«.