Muhammedkrisen får sine efterfølgere. Der er potentiale til konflikter mellem de vestlige lande og den arabiske verden i de næste 15 år, vurderer Udenrigsministeriet. Men trods fortsat terror i Mellemøsten og krav fra terrorlederen Osama bin Laden om udlevering af de danske Muhammedtegnere bør Danmark fastholde og styrke dialogen med de arabiske lande, lyder den klare melding fra udenrigsminister Per Stig Møller (K), som vil fastholde samarbejdet i det såkaldte Arabiske Initiativ. »Muhammedkrisen har ikke gjort det mindre aktuelt, men vi må omvurdere dele af det og se, hvor der skal ændringer til«, siger han og fortsætter: »Allerede inden vi søsatte Det Arabiske Initiativ, var der tendenser til, at vi fra dansk side smurte et tyndt lag margarine ud over et stort stykke brød. Nu skal vi måske gøre brødet lidt mindre og laget lidt tykkere«. Ulmende konflikter Per Stig Møller erkender, at Muhammedsagen har sat en tyk streg under krisen mellem den arabiske og vestlige verden. Det fremgår også af et udkast til en analyse af de kommende års udenrigspolitiske udfordringer, som Udenrigsministeriets embedsmænd bistået af udenlandske eksperter arbejder på netop nu. »Konfliktpotentialet mellem Vesten og den islamiske verden frem mod 2020 vil vedblive at være meget stort«, hedder det i en kladde til analysen. Arbejdet med den blev indledt inden Muhammedkrisen, og den ventes at være klar til sommer. Brug for dialog Trods de advarende ord handler analysen ikke om 'civilisationernes sammenstød'. »Jeg har i årevis sagt, at den radikale islam er en stor udfordring. Det er ikke noget nyt. Derfor stiller vi også spørgsmålet: Hvad kan der ske? Og hvilke modtræk har vi?«, siger Per Stig Møller, og han nævner Det Arabiske Initiativ som et af de redskaber, der skal fastholde dialogen. Det er mellemøsteksperten, seniorforsker Helle Malmvig fra DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier, enig i: »Der er måske mere brug for det nu end nogensinde. Krisen viste, at der er behov for dialog, og fokuseringen på Danmark kan betyde, at de lande, der vil samarbejde, måske henvender sig til os«. »For stort fokus på demokratidel« Mellemøstforskeren Lars Erslev Andersen er til gengæld skeptisk. Han udgiver om kort tid en bog med titlen 'Muhammedkrisen - et skridt på vejen til global borgerkrig'. »Problemet er, at Det Arabiske Initiativ fokuserer så meget på demokratidelen. Man ser mere på det, man gerne vil have, end på den virkelighed, der eksisterer i de lande. Det er f.eks. svært at gennemføre frie valg i ufrie samfund«, siger han med henvisning til Irak og Palæstina. Og peger på, at samarbejdet i visse tilfælde hindrer kritik. »Jeg har ikke noget imod at samarbejde med Yemen, som vi gør. Men der er mange problemer i det land, som vi ikke reagerer på«, siger Lars Erslev Andersen. Seniorforsker Hans Mouritzen fra DIIS vurderer, at udenrigsministeren og dansk udenrigstjeneste står over for en vanskelig opgave efter krisen om Muhammedtegningerne. »Lige nu er man ved at besigtige stormskaderne, og det arbejde er ikke færdigt endnu«, konstaterer han. Vurderingen af Det Arabiske Initiativ i den nuværende situation lyder således: »Det er formentlig kørt i grøften i sin nuværende form. Det bliver svært for de lokale i Mellemøsten, som arbejder med os, at forklare, at de samarbejder med Danmark. Initiativet kan rekonstrueres, men det bliver svært«, siger han. Særlig udsending i Mellemøsten Udenrigsminister Per Stig Møller undervurderer ikke opgaven, og Udenrigsministeriet er i gang med at forberede sig på de nye opgaver. Fra 1. juli skal ministeriet stille eksperter til rådighed for et nyt center for antiterroranalyse, og den nuværende ambassadør i Tyrkiet, Christian Hoppe, skal fra 1. september fungere som særlig diplomatisk udsending i Mellemøsten. »Det blev besluttet allerede inden sagen om Muhammedtegningerne«, oplyser Per Stig Møller. Ambassadøren skal bidrage til at fremme »den tværgående tænkning« og styrke kontakten med regeringer og organisationer i regionen. Arabiske og kinesiske specialister Analysen af de kommende globale udfordringer kommer også til at indgå i det arbejde med en effektivisering og modernisering af Udenrigsministeriet, som nu har været i gang i flere år. »Vi er allerede godt fremme«, siger Per Stig Møller med henvisning til en rapport, der sammenligner udenrigsministerierne i flere lande. Men der skal ekstra skub på arbejdet med at ansætte specialister i f.eks. arabisk og kinesisk, og han ser også gerne en udvidelse af antallet af ambassader - som regeringen skar ned efter valgsejren i 2001.