Brystkræftindsats i akut knibe

Alle danske kvinder i alderen 50-69 år skal næste år have tilbud om screening for brystkræft med mammografi hver andet år. Men der er alt for lidt fagpersonale til at løse opgaven. Derfor frygter de nye regioner, at det hele bliver forsinket. »Personalemangel er det største problem for opstarten af mammografiscreeningerne. Det bliver svært, selv inden udgangen af 2007, at få screeningerne sat i gang i hele den nye Region Hovedstaden«, siger lederen af de allerede eksisterende screeninger i København og på Frederiksberg, overlæge Ilse Vejborg. Opkvalificering af personalegrupper Formanden for Danske Regioner og Region Midt, Bent Hansen (S), vurderer, at mangelen på blandt andet speciallæger og radiografer kan spænde ben for starten på hele screeningsprojektet. »Hvis dette skal i gang fra næste år som krævet af politikerne på Christiansborg, er det en forudsætning, at Sundhedsstyrelsen er åben over for, at andre personalegrupper kan påtage sig en del af arbejdet. Vi har foreslået, at for eksempel social- og sundhedsassistenter skal kunne udøve enkle og ukomplicerede funktioner under kyndig overvågning, men det har Sundhedsstyrelsen sagt nej til«, siger Bent Hansen. Sundhedsstyrelsen oplyser imidlertid til Politiken, at man godt vil se på muligheden for at opkvalificere andre personalegrupper end de nuværende til at gå ind i arbejdet med at screene for brystkræft. Men det er en forudsætning, at der er et program for deres uddannelse, og at kvaliteten af arbejdet kan sikres, siger planlægningschef Lone de Neergaard. Enighed om screeningens brugbarhed »Det er rigtigt, at der har været et afslag fra Sundhedsstyrelsen, men det er ikke et blankt afslag. For det er helt klart, at vi bliver nødt til at finde en løsning på dette problem, og der skal vældig meget fart på for at få tilbuddet om screening klar til næste år«, siger Lone de Neergaard. Hun tilføjer, at det eksempelvis ikke er alle social- og sundhedsassistenter, der vil kunne bruges. De skal være gode nok - og måske allerede være kendt på de pågældende afdelinger, mener Lone de Neergaard. På en netop afholdt konference om mammografi i København med deltagere fra 18 nationer, var der bred enighed om værdien af at screene for brystkræft. »Nu diskuteres det ikke længere, om det kan nytte at screene. Der er enighed om, at det nedsætter dødeligheden af brystkræft«, siger Ilse Vejborg. Professor Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, understreger imidlertid, at der må stilles krav til kvaliteten. »Dårlig screening er værre end ingen screening«, siger Elsebeth Lynge.