Europas ledere ignorerer folkestorm om flyttecirkus

Mens Europas topledere bænkede sig for at diskutere EU's folkelige krise, begyndte syv store lastvogne at køre hundredvis af røde, gule, blå og sorte flyttekasser fra Strasbourg til Bruxelles. Hver eneste måned tager de omkring 3.500 kasser og deres ejermænd turen de 500 kilometer mellem Europaparlamentets to hovedkvarterer. Det koster skatteborgerne et milliardbeløb hvert år, hvilket har rejst en folkestorm på internettet. Kan ikke tage sig af kritikken Over en halv million europæere har allerede skrevet under på, at rejsespildet må høre op. Men det kan EU-landenes ledere ikke tage sig af, i hvert fald ikke foreløbig. Det stod klart ved åbningen af et topmøde, der ellers har nok at gøre med at finde folkelige vindersager på et tidspunkt, hvor Europas forfatningstraktat er kuldsejlet. »Sådan er de faktiske forhold i jernindustrien«, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Ikke realistisk« Han understregede, at han selv ville foretrække en bedre løsning, fordi den nuværende situation er et »stort spild af ressourcer«. »Men det kan kun ændres, hvis vi laver om på traktaten. Det ville kræve enstemmighed, og det er ikke realistisk nu«, sagde Fogh. Før topmødet skrev parlamentets formand til EU-formanden, Østrigs kansler Wolfgang Schüssel, for at gøre det klart, at et flertal af de europæiske folkevalgte vil stoppe det dyre rejsecirkus. Østrigsk afvisning Men Schüssel svarede med en afvisning: »Konsultationer har vist, at vi ikke er i en position til at kunne tage dette emne op lige nu«, skrev kansleren tilbage. Eftersom formandskabet nægtede at tage emnet op, så droppede Europaparlamentets formand, Josep Borrell, i aftes sin plan om at nævne det i sin tale til EU's ledere. Fransk berøringsangst Berøringsangsten skyldes først og fremmest Frankrig, der betragter parlamentsbygningen i Strasbourg som et symbol på forsoningen mellem Tyskland og Frankrig efter Anden Verdenskrig. Ingen ønsker at provokere den franske præsident, som led et dundrende nederlag ved landets folkeafstemning om EU-forfatningen sidste år - og som står til at tabe valget i Frankrig næste år. I det hele taget tegnede topmødet til at handle meget om, hvad Frankrig ikke vil være med til: Afklaringen af forfatningens skæbne må vente mindst et år mere, og franskmændene kræver debat om opbremsning af EU's videre udvidelser mod øst og syd. Advarsler fra Chirac Frankrigs præsident Jacques Chirac har direkte advaret de andre ledere om at sætte spørgsmålstegn ved den traktatfæstede ret til Strasbourg som værtsby for parlamentet. Det samme har Alsace-byens borgmester, Fabienne Keller, som indtrængende har bedt præsidenten om at »slås« for byen. Parlamentarikernes nomadetilværelse kan kun stoppes, hvis alle lande bliver enige om det. Ordningen med Strasbourg blev senest bekræftet med Amsterdamtraktaten i 1997. Barroso: Parlamentet skal ikke modtage ordrer Ikke desto mindre sagde kommissionens formand José Manuel Barroso forud for topmødet, at parlamentet ikke skal lade sig hive rundt i manegen. »Jeg respekterer opdelingen af kompetencer, det er ikke mig, der skal beslutte det her. Men min personlige holdning er, at hvis et parlament har respekt for sig selv, så modtager det ikke ordrer fra andre om, hvor det afholder sine møder«, sagde han. Men det var præcis det, parlamentet valgte at gøre, da det forleden modtog brevet fra Schüssel. Flertallet forduftede Flertallet forsvandt, og Borrell besluttede derfor at tage til topmøde uden at nævne problemet over for EU-lederne. »Regeringerne har gjort det klart, at de ikke ønsker at modernisere traktaten på dette område«, lød det fra parlamentsformanden efter mødet. Da en journalist ville vide, hvornår der så vil blive lyttet til de mange protester, der er samlet ind på internettet, svarede han afvigende. »Det her er ikke det mest seriøse problem, unionen står overfor«, sagde Borrell. 600.000 underskrifter I løbet af den seneste måned er det ellers lykkedes den liberale svensker Cecilia Malmström at samle næsten 600.000 underskrifter på hjemmesiden www.oneseat.eu. Hendes håb er, at EU-lederne vil lytte, når der er samlet en million underskrifter ind. »EU er midt i en tænkepause, hvor både medlemslandene og kommissionen har lovet at reformere systemet«, sagde hun for nylig til Politiken. De 14 danske parlamentarikere støtter kampagnen og har forsøgt at hjælpe deres kollega ved at sende et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen, hvor de opfordrer ham til at tage sagen op med de andre ledere under topmødet. »Selv om parlamentet får mere og mere magt, så er vi de eneste, som ikke selv kan bestemme, hvor vi vil være henne«, siger Foghs partifælle Karin Riis-Jørgensen. »Socialdemokraternes skyld« Hun giver også Socialdemokraterne i parlamentet en del af skylden for, at initiativet strandede, inden det nåede ind på selve topmødet. »Socialdemokraterne stak piben ind, da brevet kom fra Schüssel«, siger hun. Men det afviser formanden for de europæiske socialdemokrater, Poul Nyrup Rasmussen, der opfordrer flere mennesker til at skrive under på hjemmesiden. »Selvfølgelig kan traktaten ændres, hvis der er vilje til det. Til Fogh vil jeg sige: Hvis du ikke tør at tage det op inde ved bordet, så kan du tage det op ude i korridorerne«, siger den tidligere statsminister. Portugisisk velvilje Den portugisiske regeringsleder, José Socrates, er ikke afvisende overfor at tage spørgsmålet op, når han overtager formandskabet i anden halvdel af 2007. »Jeg forstår, at der ER en underskriftindsamling i gang. Lige nu kan jeg ikke sige andet, end at jeg altid har støttet, at EU skal være så effektivt som muligt. Lad os se, hvad vi kan gøre om et år«, sagde han inden topmødet.