Årskarakterer gives i strid med reglerne

»Lærerne er mennesker og ikke naturvidenskabelige robotter, der stikker et termometer i munden på eleven og siger: Du er til 7,3«. Gymnasielærernes formand Gorm Leschly indrømmer gerne, at lærere tit giver årskarakterer af de forkerte grunde: De kigger på, om eleven er flittig, aktiv i timerne og siger fornuftige ting, i stedet for at bedømme dem ud fra deres faglige kunnen. I strid med reglerne Men den bedømmelse strider imod reglerne. Årskarakterer har en helt særlig status, fordi de afsluttende årskarakterer er en del af studentereksamen og indgår i elevernes gennemsnit. Bekendtgørelserne siger udtrykkeligt, at kun elevens faglige standpunkt må spille ind på årskaraktererne. Det siger professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Carsten Henrichsen. Han understreger, at skolens rektor har ansvaret for, at lærerne kender bestemmelserne og vurderer eleverne efter reglerne. Rektorerne afviser Formand for gymnasierektorerne Peter Kuhlman afviser blankt, at rektorerne ikke har gjort lærerne nok opmærksomme på reglerne. »Lærerne er ret professionelle til at give karakterer og vurdere det faglige standpunkt, men hvis eleven har været meget væk, kan det svært at vurdere«, siger Peter Kuhlman. Ifølge undervisningskonsulent Søren Vagner fra Undervisningsministeriet påviste arbejdet med den nye karakterskala, der kommer i det nye skoleår, også problemer med den måde, der gives karakterer på i gymnasiet. Torsdag besluttede undervisningsminister Bertel Haarder (V) at lave en omfattende efteruddannelse af lærerne i forbindelse med, at der bliver indført en ny skala til næste år. »Det vil være en god anledning til også at sætte fokus på, hvad man lægger vægt på ved karaktergivningen«, siger Søren Vagner. Flid og forhandling Torsdag beskrev Politiken, at københavnere i højere grad end jyderne scorer højere årskarakterer, end de bliver tildelt til eksamen. Det sker, fordi københavnerne er bedre til at fedte og forhandle sig til bedre karakterer. Mens under 12 procent af gymnasierne på Fyn og i Jylland har en forskel på over 0,2 karakterpoint mellem årskarakter og eksamenskarakter, gælder det 43 procent af gymnasierne i hovedstaden. Også Gorm Leschly mener, at det er rigtigt, at lærerne kommer til at bedømme andre ting end det faglige i årskarakteren. »Lærerne skal selvfølgelig give karakterer i forhold til reglerne, men de er altså kun mennesker«, siger han. Ikke stor betydning i praksis Han mener dog ikke, at problemet i praksis har stor betydning og henviser til, at landsgennemsnittet ikke viser en stor forskel på års- og eksamenskarakterer. Peter Kuhlman fremhæver, at gymnasiet er den eneste uddannelse, der ikke har oplevet, at der er gået inflation i karaktererne. »I alle mundtlige karakterer indgår selvfølgelig en subjektiv vurdering af elevernes præstationer. Måske kommer læreren til at skyde lidt forkert, men elever med højt snit klarer sig bedst senere, så jeg synes ikke, problemet er så stort«.