Regeringen mørkelægger flere akter i profetsag

Der er stadig ikke fuld offentlighed i sagen om krisen om Jyllands-Postens profettegninger, som i vintermånederne kastede Danmark ud i den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig. Det viser Udenrigsministeriets seneste afgørelse af 26 ansøgninger om aktindsigt fra pressen, som nu har fået lov til at gennemgå 55.000 dokumenter i sagen. Men 1.500 akter - hvilket svarer til et ukendt antal tusinde dokumenter - er stadig mørkelagt i sagen, som ifølge Udenrigsministeriet er den mest omfattende aktindsigt i ministeriets historie. Statens sikkerhed Når Udenrigsministeriet ikke har givet aktindsigt, henviser de til, at oplysningerne er af en sådan karakter, at de vil kunne skade Danmarks forhold til fremmede magter og statens sikkerhed. Det gælder blandt andet en række indberetninger fra de danske ambassader. Alligevel mener pressejurist ved Danmarks journalisthøjskole Oluf Jørgensen, at regeringen på grund af stort pres har været nødsaget til at offentliggøre mere, end de sædvanligvis ville gøre: »På den måde er der tale om en prøvesag for fremtidige aktindsigter i store sager af udenrigspolitisk betydning«. Interne dokumenter Store dele af akterne indeholder henvendelser fra borgere rundt omkring i verden - ikke mindst muslimer - som brokker sig til Udenrigsministeriet over Jyllands-Postens profettegninger. Men der er også interne arbejdsdokumenter fra den danske regering. Blandt andet et notat, hvori embedsmænd gennemgår den tjekkiske regerings kritiske udmeldinger i sagen, der startede, da 11 danske ambassadører sidste år skrev et brev til den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). De var bekymrede for tonen i den danske udlændingedebat og ville mødes med statsministeren for blandt andet at diskutere Jyllands-Postens profettegninger. Men det afviste Fogh med henvisning til, at det ville være et indgreb i ytringsfriheden. Vrede folkemasser I januar og februar kulminerede sagen, da flere danske ambassader blev nedbrændt af vrede folkemasser i Mellemøsten. Flere centrale dokumenter i profetsagen blev først udleveret til Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, efter at de var blevet offentliggjort i pressen. Blandt andet derfor har danske oppositionspartier krævet en uvildig undersøgelse af forløbet. Men det har regeringen hidtil afvist. Svært at få indsigt Generelt er danske myndigheder karrige med at give oplysninger i sager af sensitiv karakter, siger Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Han peger på blandt andet USA, hvor den såkaldte 'Freedom of information act' sikrer pressen bedre adgang til interne dokumenter. Sidste år offentliggjorde det amerikanske forsvarsministerium Pentagon stribevis af dokumenter om hårde afhøringsmetoder på den omstridte Guantánamobase på Cuba. »Sådan noget ville formentlig aldrig komme frem i Danmark. Men i den amerikanske forfatningstradition lægger man stor vægt på ytringsfriheden i samfundet«, siger pressejuristen.