Mænds levealder stiger

Fremover behøver ældre kvinder ikke befolke højskoler og hobbyklubber alene. De kan tage mændene med. En ny opgørelse fra ATP, som præsenteres i dag, viser nemlig, at mændenes levetid stiger. Og det hurtigere end kvindernes, som ellers har ligget i førerfeltet, hvad angår levetid, i mange år. »Udviklingen er virkelig vendt, så mændene nu haler ind på kvindernes i levetid«, siger ATP's matematiske direktør, Chresten Dengsøe. Har virkelig taget fart Når ATP følger udviklingen i danskernes levetid så tæt, skyldes det naturligvis, at den forlængede levetid har stærk indflydelse på udbetalingen af de arbejdsmarkedspensioner, som ATP bestyrer og udbetaler. »Bare på et enkelt år - nemlig 2005 - har det virkelig taget fart. Her er mændenes levetid øget med næsten fire måneder om året. Det lyder måske ikke af så meget, men det er altså en tidobling i forhold til tidligere«, siger Chresten Dengsøe. ATP har ikke forsket dybt i årsagerne til, at mændene nu lever længere og længere og nærmer sig kvinderne, men ifølge direktøren er stigningen ikke uventet. Kun hastigheden. »Vi har jo længe ligget efter udviklingen i levetid i de andre nordiske lande og har haft en formodning om, at vi kunne indhente dem. Vi havde bare ikke regnet med, at det kom så hurtigt«, siger han. Overhaler prognosen Han peger på, at den reelle udvikling allerede nu overhaler de forudsigelser om levetiden, som Velfærdskommissionen havde sat til 2040. For et par år siden lød kommissionens prognose på, at mænd i 2040 i gennemsnit ville blive 81,4 år. »Men allerede nu har de 65-årige mænd udsigt til at blive 81,4 år, så vi er faktisk nået i mål«, siger han. For kvinderne lød forventningen i Velfærdskommissionens beregninger, at de i 2040 kunne forvente at blive i 85,5 år. Kvinderne er ikke nået helt i mål, men nærmer sig med en nuværende, gennemsnitlig levetid på 84,5 år. »Men de når det helt sikkert længe inden 2040«, siger Chresten Dengsøe. Lover længere liv ATP's nye fremtidsudsigter står ikke isoleret. Også i Finansministeriet lover regnemaskinerne danskerne et længere og længere liv. »Siden vi lavede Velfærdskommissionens prognoser, har vi haft tre ekstra år med meget høj vækst. Nu kan vi se, at vi i ti år har haft mindst lige så høj vækst i levetiden i Danmark som i udlandet«, siger Lars Haagen Pedersen, der styrer ministeriets beregningsmodel DREAM, og som tidligere var chef for Velfærdskommissionens sekretariat, til ATP's nyhedsbrev Faktum. Sakkede bagud Han tilføjer, at den stigende levetid bed sig fast i andre lande helt tilbage i 1980. I den periode sakkede Danmark bagud. »Vi er nu ganske overbevist om, at vi er tilbage på samme vækstniveau som omverdenen, og det har store konsekvenser for prognosen«, siger Haagen Pedersen. Det nye velfærdsforlig, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de radikale, tager højde for den stigende levetid. I første omgang sættes efterlønsalderen op fra 60 til 62 år og alderen for folkepension fra 65 til 67 år. Ud over den konkrete stigning i tilbagetrækning er partierne samtidig blevet enige om en automatik, der kobler pensions- og efterlønsalder til den stigende levetid.