Skorstene kan redde millioner af liv

En dag i oktober sidste år skulle verdens førende indeklimaforsker fordrive et par timer mellem to møder og benyttede lejligheden til at slentre en tur gennem Frilandsmuseet ved København. Her opdagede han noget, som han i dag tror kan redde millioner af liv verden over. Den danske skorsten. Nyt koncept I et af museets landbohuse, stod den amerikanske forsker Kirk Smith for første gang i sit liv over for et dansk arnested. Her var åbne blus til madlavning, en bageovn, ildsted til stuens varmeovn og optændingen under en kedel til varmt vand samlet i samme lokale i husets bygning med en simpel, muret skorsten over arrangementet, som ventilerer rummet og fører røg og os op i det fri. »Det koncept havde jeg aldrig set før, og jeg har ellers besøgt tusinder og atter tusinder af primitive køkkener over hele kloden«, siger Kirk Smith, der er professor ved Berkeley universitetet i Californien og ekspert i indeklimaproblemer i verdens fattige lande. 1,5 millioner dødsfald Halvdelen af jordens befolkning anvender træ, tørret gødning, strå eller lignende som brændsel i husholdning og under madlavning. Men dårlig forbrænding og mados fylder huse og hytter med forurenende partikler og kulilte fra uforbrændt materiale, fordi der ikke er en skorsten, der fragter det ud af huset. I følge WHO fører det hvert år til godt 1,5 millioner dødsfald - de fleste er børn under fem år og kvinder, der står for madlavningen. Den udvikling kan måske vendes, hvis ildstederne rundt omkring i husene i den tredje verden samles i et rum og udstyres med en dansk skorsten, mener Kirk Smith, som kalder løsningen for "the Danish hearth system", det danske arnested. »Arnestedet er en miljørigtig, lavteknologisk løsning, som er økonomisk mulig for mennesker i de fattige egne af Kina, Indien, Afrika og Latinamerika«, siger Kirk Smith, og forklarer, at de fleste folk selv kan fremstille mursten og mure op; de har bare ikke fundet på at mure en skorsten, som kan lede røg og os væk. Fiasko-projekter Nogle steder har regeringerne forsøgt at løse problemerne ved at fremstille metalovne med skorstene til familierne, men projekterne har været en fiasko. »Ovnene har enten været for dyre, for dårlige, eller også har de simpelthen ikke passet til den pågældende egns traditioner og kultur«, siger Kirk Smith. De sidste par uger har han sammen med DTU foretaget målinger i Forsøgscenteret i Lejre ved Roskilde, som skal vise hvor effektivt, det danske skorstenssystem er. »De viser, at skorstenen leder de forurenende partikler væk«, siger Kirk Smith, som med sine måleinstrumenter kan se, at partikelforureningen bare to meter fra arnestedet er under nutidens europæiske grænseværdier. »På den måde kan det historiske Danmark hjælpe nutidens Indien«, siger professor Smith, som er på farten kloden rundt det meste af året. Han er manden, som regeringer i Asien, Afrika og Sydamerika kontakter, når de mangler rådgivning og vejledning til udviklingsprojekter om sammenhængen mellem partikelforurening og folkesundhed. Sammen med DTU vil han offentliggøre resultaterne af sine danske skorstensmålinger i løbet af et halvt år. Projektet kan have interesse for Danida, som har køkkenprogrammer i Nepal, mens Shell Foundation, som har afsat 25 millioner dollar alene til skorstensprogrammer i den tredje verden, på forhånd har udtrykt interesse.