Fiasko for naturgenopretning af søer

Den var tiltænkt en hovedrolle. Den grønne rovfisk var nøje udvalgt på grund af sin glubende appetit og sylespidse tænder. Biologer regnede med, at den kunne æde sig gennem store mængder skalle, brasen og andre uønskede fisk, så vandet i søerne igen ville blive klart til glæde for såvel borgere som dyr og planter. Gedden skulle redde de danske søer, der på grund af forurening er fyldt med alger, som gør vandet grumset. Slog ikke til Men gedden slog ikke til. Selv om biologer gennem de seneste 10-15 år har sat langt over en million bittesmå gedder ud i forurenede søer landet over, så gør alger stadigvæk søerne grumsede og uklare. »Fiasko er et ubehageligt ord, men vi har ikke fået den positive effekt, vi havde ønsket«, siger biolog og seniorforsker Søren Berg fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Mange års praksis med at bruge gedder til at genoprette den naturlige balance i søerne er slået fejl. Naturen er slet ikke så nem at manipulere med som ventet. Skulle æde yngel Sammen med fire kolleger har Søren Berg set nærmere på erfaringerne med at sætte gedder ud i 47 danske søer, hvor vandet er grumset af alger, fordi der gennem tiden er tilført alt for meget kvælstof og fosfor til vandet fra landbrug og spildevand. Idéen var, at gedderne ville æde ynglen fra skidtfiskene, der så ikke ville æde alle de smådyr, der lever af alger. Resultatet ville blive færre alger og klarvandede søer. Men konklusionen er nedslående: Efter to-tre måneder i vandet er der kun fire procent af gedderne tilbage, resten er døde. De er formentlig blevet ædt af større artsfæller eller af en anden rovfisk, aborren, der har nydt godt af, at de små fisk har manglet vandplanter at gemme sig i. Samtidig har det vist sig, at de små gedder slet ikke er så glubske endda. Højst overraskende spiser gedden ikke andre fisk, når den er helt lille. Den nøjes med insekter, orme og andre smådyr. Først når gedden er omkring ti centimeter lang, får den smag for fisk, og på det tidspunkt er langt de fleste af de udsatte gedder døde. Derfor har gedderne ikke ædt de forventede mængder yngel fra skalle og brasen, men er altså selv endt som føde for større rovfisk. »Vi kan desværre næsten ikke finde en sø i Danmark, hvor det rent faktisk har vist sig, at det virker godt at udsætte geddeyngel for at genoprette søens naturlige balance og gøre vandet klart«, siger Søren Berg. Vandet blev ikke klarere I 33 ud af de 47 søer blev vandet ikke klarere, efter at der var sat gedder ud. I ni søer betød udsætning af gedder kombineret med andre tiltag, at vandet blev klarere, men det er usikkert, om gedderne kan tage noget af æren for det. I de sidste fem søer bidrog gedderne muligvis til forbedret vandkvalitet. Tre ud af fire danske søer er fyldt med alger, der gør vandet grumset, så det er svært at se bunden selv på lav dybde. Forklaringen skal hentes fra dengang, hvor begrebet forurening endnu ikke var på dagsordenen. I 1960'erne og 1970'erne blev urenset spildevand fra byerne ledt direkte ud i søer og vandløb. Nu bliver vandet kemisk renset i rensningsanlæg, før det ledes ud, men en stor del af næringsstofferne fra fortidens forurening findes stadig i et tykt lag mudder på bunden af søerne. I dag er det primært landmænd, der bidrager til forureningen - men i mindre grad end tidligere. Afgrøderne på markerne ikke kan optage al gødningen, og det overskydende kvælstof og fosfor skylles ud i vandløb og søer. Låses fast af grumset vand Konsekvensen er søer med mange alger, få vandplanter, få rovfisk og en stor bestand af skalle og brasen. Disse såkaldte skidtfisk æder alle de smådyr, der normalt æder algerne. Dermed låses søerne fast i en tilstand med grumset vand. Myndigheder og erhverv har i årevis arbejdet på at minimere udledningen af næringsstoffer til søerne. De forventede, at det ville være nok til, at vandet klarede op af sig selv. Men det er ikke sket. Det er som om, at fiskene i søen fastlåser ubalancen, selv om forureningen er begrænset. Biomanipulation Fra starten af 1990'erne brugte kommuner og amter derfor en ny metode: biomanipulation. Det går ud på, at man prøver at påvirke fødekæden i søen. Man kan enten fjerne de uønskede skidtfisk, skalle og brasen, eller øge antallet af rovfisk. Den nemmeste og klart billigste metode er at udsætte gedder, for så klarer naturen selv problemet. Det har biologerne i hvert fald troet indtil nu. »Men på baggrund af undersøgelsen anbefaler vi nu, at amter og kommuner stopper med at udsætte gedder for at forbedre vandkvaliteten«, siger Søren Berg. Han tilføjer, at det bør undersøges, om det kan hjælpe at sætte større geddeyngel ud og time tidspunktet for udsætningen bedre. Hvis flere af de små gedder overlever, kan de muligvis gøre et større indhug i ynglen fra skalle, brasen og andre skidtfisk.