Hvis du går rundt og nyder sommerferien, og synes du, du kan være glad og tilfreds med tilværelsen, så kan du godt tro om igen. Den er nemlig helt gal med lykken i den danske befolkning, hvis man skal tro den britiske tænketank the New Economics Foundation (NEF). På tænketankens lykkeindeks, der blev offentliggjort i dag, placerer Danmark sig på en sølle 99.-plads, langt efter lande som det besatte Palæstina (45.) og uroplagede Sri Lanka (15.). Normalt placerer Danmark sig godt i internationale lykkeundersøgelser, men NEF har valgt at gå utraditionelt til værks. Med indekset, der kaldes The Happy Planet Index (HPI), har tænketanken taget forbruget af naturressourcer - det økologiske fodspor - med i beregningerne. Dårligste halvdel Ressourceforbruget sættes i indekset op mod livslængde og lykke, og det betyder altså, at Danmark sammen med flere andre vestlige lande placerer sig i den dårligste halvdel af indekset. Andrew Simms, der er direktør for NEF, forklarer, at indekset er udtryk for landenes succes eller fiasko med at give deres befolkning et godt liv og samtidig holde sig inden for de miljømæssige ressourcebegrænsninger, som vi alle sammen er afhængige af. Østat har den lykkeligste befolkning Ifølge NEF skulle verdens lykkeligste befolkning leve i den lille østat Vanuatu i det sydlige Stillehav. Republikkens 200.000 indbyggere placerer sig øverst på sejrsskammelen, med god plads ned til toeren Colombia og Costa Rica, der indtager 3.-pladsen. Marke Lowe fra øens onlineavis, Vanuatu Online, forklarer i den engelske avis The Guardian, at hemmeligheden bag øbefolkningens lykke er, at de er godt tilfredse med ganske lidt. »Det her er ikke et forbrugsdrevet samfund. Her handler livet om fællesskab og familie og venlighed overfor andre mennesker. Det er et sted, hvor man ikke bekymrer sig så meget. Det eneste, vi frygter, er cykloner og jordskælv«, forklarer han. Topper i Norden Danskerne kan dog glæde sig over, at de ligger i toppen af lykke-indekset, så længe man ser på de nordiske lande alene. Kun de fremadstormende islændinge ligger med en 64.-plads bedre placeret end Danmark. Norge må tage til takke med en 119.-plads, mens Sverige og Finland placerer sig henholdsvis som nummer 123 og 139.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























