Vandløbene skal bringes tilbage til de gode gamle dage

Vårfluer og myg sværmer over vandoverfladen, sommersolen har fundet vej gennem det tætte bladhang og spiller i overfladen af Kalvemose Å. Umiddelbart ligner det bare en lille brun bæk, gemt væk bag højt græs, brændenælder og tætte træer. Men ser man nærmere, og ikke mindst gennem ferskvandsbiologs Peter W. Henriksens øjne, er der meget mere at få øje på. Han står midt i vandløbet med waders på med et net i den ene hånd og elektrofisker. Det vil sige sender strøm gennem vandet for at bedøve fisk, så han kan måle og tælle dem. Håndfuld ørredyngel Bestandsundersøgelse hedder det, og han har gennemført det hundredvis af gange i vandløb over hele Sjælland. Efter få minutter ligger en håndfuld ørredyngel og spræller i plastikspanden. »At se den slags kan give fuldvoksne mænd tårer i øjnene, når man ved, hvor slemt det engang har været«, siger Peter W. Henriksen. Var næsten død Og det har været slemt her i Tuse Å-systemet. For 50-60 år siden var åerne kendt for en rig bestand af havørreder på over 10 kg, og der blev fisket med liv og sjæl. Men ligesom så mange andre åer i Danmark var vandløbet nærmest erklæret død for 30 år siden. Årsagen til den landsdækkende deroute var, at man - for at få mere landbrugsland og færre oversvømmelser - gennem det meste af 1900-tallet havde gravet åerne dybere, rettet dem ud og fjernet større sten og banker for at øge vandgennemstrømningen. Kun to procent af de danske vandløb forblev urørte. Det forringede smådyrs og fisks levevilkår markant. Og tingene blev ikke bedre af stigende udledning af næringsstoffer fra kloakker og landbrug. Effekten udeblev I de miljøbevidste 1970'ere og 80'ere blev det klart, at naturværdierne var sat over styr. Folketingets vandmiljøplaner bevilgede fra 1987 milliarder af kroner til rensning af spildevand, samtidig med at landbruget blev pålagt restriktioner på udledningerne. Men selv om det gik fremad med vandkvaliteten, kunne man ikke se effekten på fauna og fiskebestand. »Hvis ikke de fysiske forhold er i orden, er det nærmest lige meget, om man pøser rent kildevand i åen - for så udebliver effekten«, forklarer Peter W. Henriksen. Det kan stadig ses overalt i landet. Forurenede vandløb En ny opgørelse fra Miljøstyrelsen viser, at mindst halvdelen af de danske vandløb ikke lever op til de miljømålsætninger, amterne har opstillet - og som Danmark ifølge EU's Vandrammedirektiv skal opfylde senest i 2015. Og fiskebestandene har endnu dårligere procentsatser. Enkelte vandløb og bestande er stadig mest belastet af forurening fra huse, der ligger langt ude på landet og først bliver tilsluttet et kloaksystem i løbet af de kommende år. Men i langt de fleste tilfælde er det netop de fysiske forhold, det stadig er galt med. Så det er her, kommunerne i de kommende år skal sætte ind. De gode gamle dage I modsætning til ved naturgenopretning af søer, som Politiken har fortalt om de seneste dage, ved man dog her ret præcist, hvad der skal til - og har effektive og relativt billige metoder til det: Vandløbene skal så vidt muligt bringes tilbage til de gode gamle dage. Det er det, man har gjort i Tuse Å. Og det er årsagen til, at åen i dag kan præstere en af Sjællands flottede ørredbestande og bliver fremhævet af Danmarks Sportsfiskerforbund som »et mønstereksempel«. De tre kommuner omkring å-systemet har efter pres fra lokale græsrødder blandt andet prioriteret miljøvenlig vedligeholdelse, så man i stedet for at skære alting væk, har forsøgt at efterlade vegetation ude i siden, som smådyr og fisk kan gemme sig i, især i ynglens to første år i vandløbet. »Generelt kan man tydeligt se, at der, hvor man har prioriteret pasningen i kommunen og sørget for skånsom vedligeholdelse, har man også set en stigning i bestanden«, siger Peter W. Henriksen. Han har de sidste femten år haft sit eget konsulentfirma, Limno Consult. Han kører rundt i en gammel solbleget rød Toyota med net, spande og waders og laver miljøvurderinger i vandløb på hele Sjælland. Af fiskebestanden, de fysiske forhold og handlingsplaner for at forbedre vandløbene. Synligt resultat I Tuse Å-systemet er de fysiske forhold er også blevet forbedret ved udlægning af hundredvis af ton gydegrus. Når havørrederne svømmer op ad vandløbene for at gyde i det sene efterår, er det alfa og omega, at der er gydebanker - områder med lavt vand og små sten og grus - hvor hunnen kan lægge og begrave sin æg. Samtidig har man indført fredningszoner ved Tuse Å's udmunding i Holbæk Fjord, så man ikke fisker ørrederne med garn, når de skal ind i vandløbene og gyde. Det er derfor, Peter W. Henriksen i dag kan fiske de små ørreder op i sin hvide spand - et synligt og sprællende resultat af, at mellem 300 og 400 ørreder i efteråret 2005 valgte at svømme fra fjorden for at gyde i Tuse Å. Næsten som i gamle dage.