Nedfrosset æggestok gør kvinde gravid

Lyt til artiklen

Som blot den tredje i verden og den første i Skandinavien, er en dansk kvinde er blevet gravid, efter at lægerne først havde opereret hendes æggestok ud, frosset den ned og næsten to år senere sat den tilbage Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag. »Nu ved vi, at vi kan gøre det i Danmark. Mange kvinder vil i fremtiden kunne få børn på trods af, at de har haft kræft som barn eller i de unge år«, siger overlæge og professor Erik Ernst, Skejby Sygehus, til avisen. Æggestok i 30 stykker Den 29-årige kvinde fra det sydlige Jylland er tidligere kræftpatient. For ikke at miste sin evne til at få børn af behandlingen fik hun dagen før sin første kemokur fjernet den ene æggestok, skåret den i cirka 30 stykker og nedfrosset til minus 197 grader. Da kvinden var helbredt for sin kræftsygdom optøede lægerne det nedfrosne æggestokvæv og transplanterede dele af det til den tilbageværende, golde æggestok, der blev frugtbar. Transport af væv Det enestående ved den danske proces er, at det for første gang er lykkedes at transportere vævet over en større afstand før selve nedfrysningen - fra Århus til København. »Nu har vi bevist, at man bare kan transportere vævet over lange afstande til et centralt nedfrysnings-laboratorium. Dermed har mange kvinder, der før måtte nøjes med en kræftbehandling og et liv uden børn, udsigt til, at de alligevel kan blive gravide«, siger seniorforsker på Rigshospitalet, Claus Yding Andersen, til Jyllands-Posten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her