Hul i aftale om skrappere miljøkrav

Lovudkastet fra miljøministeren hedder 'Skærpet miljøregulering af landbrug'. Men ét sted er der tværtimod tale om markant slækket regulering af landbrug. Faktisk bliver der åbnet en ladeport for, at landmænd kan overdosere med fosfor på nogle af de marker, der ligger i nærheden af sårbar natur, såkaldte risikoarealer. Fosfor i foderet Landmænd bruger fosfor i foderet for at gøre dyrene stærkere, og amtsfolk har under høringen over for Politiken påpeget, at man i lovudkastet har glemt at begrænse udbringningen af fosforgylle på risikoarealer, som findes på drænede lavbundsjorde og drænede sandede jorde. Dem er der rigtig mange af i Vestjylland, f.eks. ved Ringkjøbing Fjord og Nissum Fjord, som er EU-naturområder, og som Danmark derfor er forpligtet til at passe ekstra godt på. Professor Jens Christian Tjell fra Institut for Miljø & Ressourcer på DTU fremhæver, at stigende fosforkoncentrationer i jorden giver større risiko for udvaskning på lette jorder, og at fosfor er hovedsynderen bag algesuppen i søer. »Bliver det her tilfældet i den endelige lov, er det helt hul i hovedet«, siger Tjell. Kræver forlig genåbnet Men det bliver næppe tilfældet i den endelige lov. De radikale vil nu have miljøforliget med regeringen og Dansk Folkeparti genåbnet. »Der er helt åbenbart et hul i aftalen, som uomtvisteligt skal lukkes. Selvfølgelig skal man ikke stort set frit kunne forurene med fosfor«, siger den radikale miljøordfører, Johannes Poulsen, der har hørt kritikken fra sit bagland i Ringkjøbing Amt. Minister lydhør Miljøminister Connie Hedegaard (K) er indstillet på at diskutere hullet: »Meningen med høringen er jo, at folk kan pege på forskellige problemstillinger, som vi så vil se på«, siger Hedegaard. Ministeren har nu bedt Skov- og Naturstyrelsen tjekke det faglige grundlag for at inddrage yderligere områder i fosforreguleringen. Tæt på enighed om afstandskrav Forligsparterne er også ved at nå til enighed om at ændre det afstandskrav, der tidligere er blevet kritiseret i Politiken, og som især rammer økologiske landmænd: Reglen om, at der skal være 100 meter fra en mark med fritgående grise til naboens skel. De 100 meter skal i stedet være til naboens hus og have, for tanken var at begrænse lugtgener. Politisk skønmaleri Derimod er ingen af partierne bag aftalen umiddelbart indstillet på at imødekomme Danmarks Naturfredningsforening (DN), der mener, at udmeldingerne om, at loven vil betyde meget bedre beskyttelse af naturen, er »politisk skønmaleri«, og at forslaget er »på kanten af lovsjusk«. DN peger blandt meget andet på, at målestokken for udledningen af ammoniak fra svin og udvaskningen af kvælstof til sårbare vandområder nu bliver et gennemsnit for hele landet. Det betyder, at der kan blive slækkede krav i områder, hvor amterne hidtil har haft skrappe regler på grund af følsomme vandområder. R: DN søger konflikten Det er rigtigt nok, medgiver den radikale Johannes Poulsen: »Men vi hæver jo bunden, så områder som Storstrøm og Sønderjylland, der har ligget under gennemsnittet, nu skal oppe sig. Og jeg tvivler generelt på, at de nye storkommuner vil slække på miljøkravene på dette vigtige område«. Han betegner DN's høringssvar som »konfliktsøgende, polemisk og urealistisk pessimistisk«. DN mener, at svaret tværtimod er meget realistisk i et land, hvor landbruget stadig ofte tilgodeses på bekostning af miljøet.