Kommuner må selv lægge flere borgere i graven

FÆLLESGRAV. På Birkelunden kirkegård på Frederiksberg ligger urnegravstederne på række her på de ukendtes grav.
FÆLLESGRAV. På Birkelunden kirkegård på Frederiksberg ligger urnegravstederne på række her på de ukendtes grav.
Lyt til artiklen

En rungende tom kirke, en simpel bårebuket med røde roser og 12 minutters ceremoni uden en personlig tale fra præsten.

Sådan blev en københavnsk kvinde bisat for blot tre uger siden. Det var kommunen, der havde bestilt begravelsen ved bedemanden, for kvinden havde ingen pårørende til at ordne begravelsen.

Og tilfældet er langtfra enkeltstående. For danske kommuner oplever i stigende grad, at de må stå for begravelsen, når borgere dør.

Det viser en undersøgelse, som Politiken Research har foretaget blandt alle danske kommuner.

2012 slår tidligere år
I de seneste tre år har kommuner landet over måttet lægge langt over 1.000 borgere i graven, fordi der ikke var nogen til at tage sig af dem, eller fordi de pårørende ikke havde penge til at betale for begravelsen.

21 af de 51 kommuner, som har oplyst antallet af kommunale begravelser, har allerede på nuværende tidspunkt i år nået eller rundet det samme antal begravelser, som de måtte betale for hele sidste år.

Alene i 2011 havde de 51 kommuner, der har svaret på undersøgelsen, over 1.280 kommunale begravelser.

En fordobling i kommunale begravelser
I Lyngby-Taarbæk Kommune nord for København har man de sidste fem år oplevet en fordobling i antallet af kommunale begravelser.

Det skyldes primært, at flere borgere oplever en social deroute.

»Ofte er det borgere uden pårørende eller familiemedlemmer uden midler. Eller socialt udsatte hvis netværk ikke har økonomisk mulighed for at stå for begravelsen eller har manglende kontakt til familiemedlemmer på grund af uoverensstemmelser«, siger konsulent i Lyngby-Taarbæk Kommunes pensionsafsnit Dianna Dyrmose til politiken.dk

Bedemænd oplever boom

Beregninger foretaget af Politiken Research på baggrund af de foreløbige tal viser, at antallet af kommunale begravelser i de 51 kommuner bliver mindst 20 procent højere i år end for to år siden.

Det billede genkender man også i bedemandsbranchen.

Hos en af landets største bedemandsforretninger har man inden for det sidste år modtaget mange flere bestillinger fra kommunen, og stigningen ser ud til at fortsætte.

»Vi kan især se stigningen i vores aftale med Københavns Kommune, og den har vi haft i mange år«, siger Mogens Balling, der er direktør i Begravelse Danmark.

OVERBLIK Sådan begraver kommunerne

Begravelse Danmark har faste aftaler med 12-14 kommuner om at arrangere deres kommunale begravelser.

»Der, hvor vi især kan mærke stigningen, er, at der er langt flere pårørende, som ikke ønsker at tage sig af deres slægtnings begravelse«, siger han.

»Nogle har ikke råd til det, mens andre fortæller, at de ikke har noget forhold til afdøde, og derfor ønsker de ikke at hæfte for noget økonomisk«, supplerer han.

Langt de fleste kommunale begravelser foregår i landets større byer som København, Odense og Aarhus.

I 2011 havde København 350 kommunale begravelser, mens Aarhus og Odense havde henholdsvis 220 og 67.

Prisen på en kommunal begravelse varierer fra 10.000 til omkring 18.000 kroner.

Der findes ingen samlet statistik over, hvor mange kommunale begravelser, der er hvert år.

Mie Louise Raatz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her