Tryghed: Lys, kameraer og godt naboskab beroliger beboere

Utryghed. Her ses bandeforskere på rundvisning i Tingbjerg.
Utryghed. Her ses bandeforskere på rundvisning i Tingbjerg.
Lyt til artiklen

Indsatsen for at bekæmpe utrygheden i udsatte boligområder har været for ensidig, og beboernes utryghed skyldes hærværk, dårlig aftenbelysning og manglende overvågning snarere end egentlig kriminalitet. Det er hovedkonklusionerne i en ny rapport om utryghed i udsatte boligområder, som Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) offentliggør i dag. Udsatte områder Rapporten har kortlagt kilderne til beboerutryghed og kommer med en række anbefalinger, der skal styrke trygheden i udsatte boligområder på landsplan. »Det er nyt at komme så bredt rundt om de forskellige tryghedsfaktorer, som denne undersøgelse gør. Der er en tendens til, at man kun fokuserer på enkelte parametre, og hvis ambitionen er at mindske utrygheden i de udsatte boligområder, skal der en bredere indsats til«, siger projektleder i CFBU, Nikolaj Avlund, der står bag rapporten. Især peger rapporten på, at den oplevede utryghed blandt beboerne i udsatte boligområder som Tingbjerg i København og Vollsmose i Odense er væsentligt større end gennemsnittet.

LÆS OGSÅ Tingbjerg er ikke længere ghetto - hvem er så?

I Tingbjerg svarer mere end 35 procent af beboerne, at de er lidt eller meget utrygge efter mørkets frembrud – det er mere end dobbelt så mange som i København generelt og tre gange flere end på landsplan. »Det er vores håb, at denne rapport får de udsatte boligområder til at sætte beboertryghed højt på dagsordenen. Det er en vigtig del af indsatsen for at forbedre vilkårene i de udsatte boligområder«, siger Nikolaj Avlund. Ensidig mediedækning Rapporten konkluderer, at beboertrygheden især påvirkes af nabolagsproblemer, fysiske rammer som eksempelvis aftenbelysningen og videoovervågning, kendskab til naboerne og den generelle beboersammensætning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her