En halv snes gule bagagevogne står arbejdsløse i sommerdisen.
Det samme gør flytrappen med sloganet: ’Odense Taxa – som sendt fra himlen’. Der er meget stille i Hans Christian Andersen Airport nordvest for Odense.
Men så starter en summen, der godt kunne komme fra en helikopter, hvis den ikke var så lav – eller fra et stort insekt, hvis den ikke var så høj.
Det er en Huginn X1-drone fra det nordjyske firma Sky-Watch, som er ved at lette for at blive testet i manøvredygtighed og længdeflyvning. Sky-Watch kan nemlig flyve friere og længere her i lufthavnen end i hjembyen Støvring i Nordjylland.
LÆS OGSÅ Dronenørd: Tænk at kunne se alt fra 100 meters højde - og at kunne svæve
Lufthavnens drøm er at blive det centrale europæiske testcenter for droner, når EU indfører lovkrav om sikkerhedsgodkendelse og certificering af dem; reglerne er udskudt flere gange, men er nu planlagt til at træde i kraft i 2016.
Projektleder Michael Larsen fra lufthavnen henviser til, at branchenetværket UAS (Unmanned Aerial Systems) Denmark med virksomheder og universiteter på grundlag af erfaringer fra USA og højteknologibranchen herhjemme vurderer, at der kan skabes op mod 1.000 danske job omkring droner inden 2017.
»Visionen er, at vi får et par hundrede af de job«, siger han.
Kun få konkurrenter
Odense Lufthavn har netop skiftet navn og er nu opkaldt efter sit berømte bysbarn.
Umiddelbart lyder det da også som lidt af et eventyr, at store dele af Europas droneindustri skulle valfarte herop til Nordvestfyn, hvor der ikke ligefrem har været myldretid i luftrummet, siden indenrigsruterne blev lukket ved Storebæltsforbindelsens åbning i 1997-98.
Her er en charterafgang til Sydeuropa en gang hver anden dag, lidt skoleflyvning og enkelte privatfly.
Men foreløbig har Odense kun få konkurrenter til at blive testcentrum. Og den amerikanske flyproducent Boeing har allerede været heroppe fra sit forskningskontor i Madrid for at teste software.
»Det er ret let at komme hertil via København, og vi kan jo også lokke med et velfungerende videnskabeligt miljø i forskerparken inde i Odense«, fremhæver Michael Larsen.
Han forhandler i øjeblikket med Trafikstyrelsen om at få et permanent luftrum til dronerne her. Styrelsen er positiv, siger vicedirektør Jesper Rasmussen, der finder hele projektet »lovende«. Og marketingchef Michael Messerschmidt fra Sky-Watch, der står på landingsbanen med et joystick og styrer firmaets drone, forventer inden for få år at skulle lægge et kontor hernede.
LÆS ARTIKEL
Hundredvis af danskere har droner»Droneindustrien er lidt på det samme stadie, som vindmølleindustrien var i 70’erne; teknologien venter på, at markedet bliver klar. Men droneindustrien vil vokse endnu mere eksplosivt, end mølleindustrien gjorde, da potentialet fra dag 1 er globalt«, mener Messerschmidt.
For to år siden blev han selv ansat som nummer 5 i Sky-Watch, der sammen med bornholmske Little Smart Things er de eneste droneproducenter herhjemme.
Nu er der 16 medarbejdere i Støvring, der leverer til 25 lande, først og fremmest USA og England. Kunderne er typisk brandvæsen, politi og beredskab, der har brug for droner, der er så lette at betjene, at meget mandskab fra mange forskellige afdelinger hurtigt kan læres op i dem og have dem i luften på få minutter.
EU-nøl sinker udviklingen
Det er klart billigere end med helikopter. Indregner man anskaffelsespris, der for dronen er cirka en kvart million, bliver timeprisen ifølge Sky-Watch cirka 500 kroner; helikopterens er cirka 10.000.
Dronerne fra Støvring overvåger således alt fra skovbrande over trafikulykker og krybskytter til oversvømmelser.
Komponenterne produceres i udlandet, men de samles i Nordjylland, hvor man også udvikler hardware og software.
På selve joysticket kan man med et let tryk få dronen til at flyve frem og tilbage og til siden. På forsiden af den sidder to knapper; en til at lette og lande med, og en til at flyve frem og op samtidig. Man kan også indtaste en flyverute på forhånd på computeren.
Under dronen hænger et kamera, så Michael Messerschmidt kan se landskabet glide forbi på sin skærm. Men selv med det vejer det forvoksede sci-fi-insekt under 1,5 kilo. Er dronen pakket ned i kufferten sammen med computer og andet ekstragrej, er vægten cirka 8 kilo.
»Og det kan man jo let have med i håndbagagen på en flyvetur. Det har jeg haft mange gange«, siger Messerschmidt.
Ingen kunder
Til gengæld tager han og Sky-Watch-kollegerne ikke så meget rundt til danske kunder, som de kunne ønske sig. Der er faktisk slet ingen.
Beredskabsstyrelsen har erklæret sig positiv over for at købe, men overvejer stadig, hvor man skal begynde. Og hverken politi eller brandvæsen er i nærheden af at bide på; politiinspektør Allan Nyring fra Rigspolitiets nationale beredskabskontor forklarer det især med, at man stadig ikke har regler for sikkerhedsgodkendelse af droner.
Det ærgrer både Sky-Watch og lufthavnen ved Odense, fordi de godt kunne tænke sig Danmark som referencemarked, når de skal sælge deres produkter i udlandet.
LÆS MERE Droner skal redde vildt fra høstmaskinerne
Også Trafikstyrelsens vicedirektør, Jesper Rasmussen, ærgrer sig og lover at øge presset på den europæiske luftfartssikkerhedsmyndighed Easa, hvor det stadig har lange udsigter med det lovede regeludkast til EU-kommissionen.
Easa’s og EU’s tøven på lovgivningsområdet kan altså betyde, at Hans Christian Andersen Airport er for tidligt ude med visionen om et jobeventyr.
»Men det må vi tage med. Det er bedre end at være for sent ude«, siger projektleder Michael Larsen.
fortsæt med at læse
