Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
»Når vi spiser, skal telefonen enten ligge i gangen, inde på værelset eller nede i lommen«, siger Adam på 15 år.
Han sidder ved den rødternede voksdug i familien stue i en lejlighed i Brøndby og er ved at skrive en artikel til skolebladet. Ved siden af den opslåede MacBook ligger hans iPhone, og han tager den og propper den i forlommen på sine sorte jeans for at vise, hvordan han kan gemme den væk.
»Hov, nej«, hans papfar, René Rasmussen, blander sig. »Den skal ikke ligge i lommen. Den skal jo slet ikke være ved bordet, for så bipper den i lommen, og så er det ikke til at holde ud ikke at tjekke den, vel?«.
Adam griner lidt og retter på det lyse hår, som er kort ved ørerne og skal samles på toppen.
