En ung kvinde sætter sig på knæ og stiller det tændte lys på jorden.
Hun drejer et par gange med håndleddet, så lyset står fast i det regnvåde græs. Det står langtfra alene.
Foran politigården i Albertslund kommer folk fra lokalområdet i en lind strøm. Alle for at tænde lys eller lægge blomster til minde om den 43-årige betjent, der tidligere i dag afgik ved døden efter at være blevet skudt af en 26-årig gerningsmand.
Politiet: Der er tale om »en gal mands værk«»Det er en meget underlig fornemmelse. Helt hul. Men det er rørende at se, hvor mange lys og blomster og... Ja. Det er rart«, siger Morten Pedersen, der selv står med et hvidt lys i hånden. Klar til at sætte det ved de snesevis af små mindesmærker, der hastigt spreder sig foran politigården.
Han arbejder selv som logistikchef ved Vestegnens Politi. Det er tæt på.
»Vi har alle sammen fulgt med, siden det skete i går, og det har været svært at finde rundt i. Først troede vi jo, at han ville klare det«, siger han stille, næsten uden lyd, inden han bevæger sig væk.
»Det betyder bare så meget, at folk viser deres sympati her lige nu«.
Vantro og eftertanke
Omkring gerningsstedet er der flere betjente i uniform, der våger. Der bliver givet kram. Flere taler om ham, den afdøde betjent, men de vil ikke have deres navn i avisen.
»Det er ikke rigtig til at tro. Vi har mistet en god ven. En spasmager. En god kollega«, siger én. Ikke flere kommentarer.
Flere kommer til med blomster. Der er næsten en lille kø ved afspærringen.
Hanne Bigum står og kigger på de mange lys. Hun har sine to sønner med. De ville forbi og vise deres respekt og opbakning, fortæller hun.
»På sådan et tidspunkt er det så vigtigt at vise, at vi støtter op om vores betjente. De gør så stort et stykke arbejde for at få alle til at føle sig trygge. Derfor er det så forfærdeligt, at det her kan ske«, lyder det bestemt.
Ni betjente myrdet i tjenesten siden Anden VerdenskrigHendes søn står og skutter sig ved siden af. Decemberkulden får kroppen til at ærgre sig. Hans skole blev lukket ned af bevæbnede betjente umiddelbart efter skyderiet. Da havde man ikke fundet den 26-årige gerningsmand endnu.
»Når der sker sådan noget, så ser man jo tydeligt, at vi er hinanden mere nær, end man tror. Men det er samtidig forfærdeligt trist, at det er sådan noget som det her, der skal til, før man viser det. Det får én til at tænke«, siger Hanne Bigum stille.
En kvinde, der står med sin cykel lidt væk derfra, får blanke øjne, når hun tænker på betjenten og de efterladte.
»Så frygteligt og meningsløst. Det er jo ikke nogen alder at dø i«, siger hun.
»Man tænker, hvad er det, der sker? Sådan noget burde jo ikke kunne ske. Det er i andre lande«.
Sådan er 'lunden ikke
Mange af de mennesker, der kommer forbi, bor tæt på. Men kolleger fra politigården er også begyndt at komme forbi og vise den sidste respekt.
De holder sig lidt tilbage fra afspærringen; taler med hinanden, nogle kæmper med tårerne.
»Vi er en tæt enhed. Og så er det lidt, som om en bombe er sprunget. Det kommer til at tage tid, det her«, siger endnu en betjent i civil. Heller ikke han vil have sit navn i avisen. Det har de besluttet.
Saad Ahmad sprang på cyklen med det samme, da nyheden om betjentens død tikkede ind på hans telefon. Han er født og opvokset i Albertslund, og derfor har det chokeret ham, at sådan noget kunne ske bare et par hundrede meter fra hans hjem.
»Det er klart, at når sådan noget sker så tæt på, så bliver man utryg. Man får en følelse af magtesløshed. Det gør ondt at tænke på«.
Overblik: Politiledere og politikere sørger over dræbt politibetjentFor ham er det en manifestation, at så mange mennesker møder op. For familien og de efterladte, men også for at vise, at man står sammen.
»Jeg kender Albertslund, jeg er født og opvokset her. Det går stærkt herude. Derfor rører det mig helt enormt, at der er så mange, der er mødt op. Jeg tror, at mange tænker om os herude, at det er sådan noget, der sker i 'lunden'. Men det er et godt sted. De mennesker, der kommer her og viser sympati, det er det rigtige Albertslund«, siger den 23-årige studerende.
»Det er det eneste, der betyder noget i sådan en situation. Der er fandme tragisk«.
Han trækker kraven længere op om halsen og rykker mod læ. Men han går ikke. Det gør de mange andre fremmødte heller ikke.
De bliver stående stille med tændte lys i den bidende modvind. Der på hjørnet, midt i 'Lunden'. Sammen.
fortsæt med at læse
