Der er lang vej til toppen i sagen om, hvorfor en gruppe aktivister blev forhindret i at demonstrere under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark.
Faktisk er der så langt, at Tibetkommissionen, der undersøger den grundlovsstridige affære, næsten lige så godt kunne bestige centralasiatiske bjerge højt under ' verdens tag'.
Indtil videre har ingen afhøringer eller papirer blandt Tibet-sagens tusindvis af dokumenter kunnet forbinde topembedsmænd og tidligere ministre direkte med den lovstridige handling.
Pilen peger fortsat mest på tre ledende politifolk med en fortid i Københavns Politi, hvoraf to er sigtet for falsk forklaring for retten.
Og det billede blev der ikke ændret nævneværdigt fredag, da Danmarks ambassadør i London, Claus Grube, blev afhørt af kommissionen. Han var departementschef i Udenrigsministeriet under det kinesiske præsidentbesøg i 2012 og havde dermed et overordnet ansvar.
Flere betjente nægtede at tage flag fra aktivisterDiplomatiets forhenværende førstemand har i dag ingen god forklaring på, hvorfor Københavns Politi under Hu Jintaos besøg fratog demonstranterne deres tibetanske flag og gemte dem af vejen.
Det nærmeste Claus Grube kunne komme det var, at der »et eller andet sted må have været en fejlopfattelse«. Han har heller ingen viden om, at ansatte i Udenrigsministeriet skulle have bedt Københavns Politi eller PET om at skærme præsidenten mod demonstranter, sagde han: »Det er klart, at så ville jeg have reageret«.
Til gengæld ville ambassadøren gerne indrømme, at han i sit stille sind har »ærgret« sig over, at demonstranterne blev forhindret i at vifte med deres tibetanske flag.
Ikke, at Claus Grube nogensinde nedfældede sin tristesse på papir eller delte den med andre myndigheder. Det var mest en »personlig refleksion«, som han sagde:
»Det var synd for de involverede, også for demonstranterne. Vi har jo ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i det her land«.
Et køligt forhold
Ifølge Claus Grube går kineserne højt op i det ' protokollære' og lægger afgørende vægt på at blive behandlet lige så fint som USA's præsident under statsbesøg. Men det er mest i relationen mellem mennesker.
Kinesernes angst for at tabe ansigt drejer sig om værdighed.
Den tidligere departementschef har svært ved at forestille sig, at der skulle have været et specifikt kinesisk ønske om at forhindre danske demonstrationer og bannere under statsbesøg. For det er kineserne vant til fra andre statsbesøg i Vesten, forklarede han.
»Jeg opfattede det mere som en kinesisk frygt for, at demonstrationer skulle udvikle sig voldeligt«.
Claus Grube bekræftede, at det kinesiske statsbesøg havde stor politisk og økonomisk betydning for Danmark. Efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2009 var mødtes på Marienborg med den tibetanske eksilleder Dalai Lama, var forholdet til Kina blevet meget køligt.
Det blev dog gradvis forbedret med underskrivelsen af en kontroversiel verbalnote om Kinas krav på Tibet og andre danske charmeoffensiver.
Især efter finanskrisen var det vigtigt for dansk økonomi at få en større fod ind på det kinesiske marked, og derfor var afviklingen af Hu Jintaos besøg af største betydning.
Men derfra og så til at bryde grundloven er der langt, og ifølge Claus Grube har Udenrigsministeriet »ikke beføjelse til at beskæftige sig med sikkerhedsmæssige forhold«.
Kunne det så være PET, der havde bedrevet udenrigspolitik og truffet beslutningen om at skjule demonstranterne, spurgte Tibetkommissionen:
»Det lyder ikke sandsynligt«, lød Grubes svar.
Politiets praktiske gris
Tidligere på dagen havde Politiets Efterretningstjeneste tiltrukket sig opmærksomhed under afhøringen af politikommissær Michael Dekker Poulsen.
Han var Københavns Politis ' praktiske gris' under statsbesøget og referent på en afgørende operationsbefaling, der betonede, at kineserne ikke måtte »tabe ansigt«. Hvordan formuleringen præcis fandt vej ind i befalingen, har Michael Dekker Poulsen svært ved at redegøre for i dag.
Men det må basere sig på, hvad han fik at vide under flere stabsmøder, hvor PET også deltog. Hans nærmeste overordnede var dog politiets daværende operative leder, Claus Hjelm Olsen, der nu er forflyttet og sigtet for falsk forklaring i sagen.
»Det er noget, der kommer inhouse fra Københavns Politi«, sagde Dekker.
Bedst husker han en telefonsamtale med PET's sikkerhedskoordinator, der angiveligt sagde, at der var 20 milliarder kroner på spil for Danmark, og at kineserne ville rejse hjem, hvis de så skyggen af et tibetansk flag. Den pågældende PET-mand husker ikke samtalen, men Dekker Poulsen fastholder forklaringen:
»Det var besynderligt. Når nu Kinas præsident kom til det mest demokratiske land i verden, at man ikke ville have demonstrationer«, sagde Dekker og fortsatte: »Nogle gange koster det at have holdninger«.
fortsæt med at læse
