Kriminaliteten var hans forbandelse, den bragte ham i uføre, men midt i uføret blev kriminaliteten på en måde også hans redning.
Bachir Hussein er barn af Mjølnerparken, og når han fortæller sin historie, kan han godt selv høre, at han har været heldigere end så mange andre.
»Jeg har taget nogle gode beslutninger – og på de rigtige tidspunkter«, konstaterer han.
»Og så er jeg taknemmelig for, at min fortid – selv om den ikke har været god – har givet mig en fordel i mit nuværende arbejde«.
