Kvarterløftet omkring Mjølnerparken har virket.
Det er konklusionen fra Morten Kabell, teknik- og miljøborgmester (EL) i Københavns Kommune, efter en periode, hvor det udskældte boligområde har fået vendt høj ledighed, truende bandeuroligheder og beboerutryghed til stabilitet, spirende beboerdemokrati og stadig flere unge fra området, som søger ind på videregående uddannelser.





























