Med blot 332 konkurrencelicenser udstedt til kvinder i alle aldersklasser i 2016 forekommer det nærmest naturstridigt, at Danmarks Cykle Union med tanke på sportens globale udbredelse kan bryste sig af at råde over en regerende verdensmester både i linjeløbet på landevej, Amalie Dideriksen, og i mountainbike, Annika Langvad.
Mange vil hævde, at denne imponerende status nu heller ikke er unionens fortjeneste.
Dels er det en kendt sag, at begge indehavere af de regnbuefarvede trikoter har udviklet deres evner maksimalt uden for landets grænser.
Dels er det et mindst ligeså fastslået faktum, at kvinderne op gennem årene har været unionens økonomiske stedbørn, fordi der aldrig er foretaget en tilbundsgående satsning på dem, som blot tilnærmelsesvis har kunnet matche den, mændene har nydt godt af, og den ambitiøst arbejdende landstræner, den tidligere firedobbelte franske verdensmester Catherine Marsal, har da også kun yderst beskedne midler at operere med.
Et markant skridt til at rette op på den situation har den mangeårige ejer af et af verdens førende mandlige professionelle mandskaber, Bjarne Riis, og hans nære ven og samarbejdspartner Lars Seier Christensen taget ved i deres omfattende Riis-Seier Project at etablere et kvindehold, der fra første færd er klar til at dyste på højeste internationale niveau, samtidig med, at der under marchen frem mod et nyt topkollektiv på mandesiden stræbes efter at kunne udmærke sig som verdens stærkeste talentmandskab.
»Generelt og derfor også herhjemme har kvinderne været forsømt i cykelsporten, men mit håb er, at dette initiativ kan føre til, at vores ryttere bliver hele Danmarks kæledægger«, sagde Bjarne Riis forleden, da hans og Lars Seiers planer samt rytterne på de to gange Team Véloconcept-mandskaber præsenteredes for små 300 i Vejle.
»Jeg brænder lige meget for begge hold, og kvinderne får fuldt ud den samme opbakning som mændene, når det gælder materiel og mandskabspleje. Jeg må erkende, at de på lønnen halter bagud, men det afspejler de forhold, der eksisterer internationalt«.
»Jeg vil meget gerne arbejde hen mod ligestilling også på det punkt, men nu er vi kommet i gang og har sørget for betingelser, der aldrig tidligere har været kendt herhjemme«.
Hvad med kvindecykling
Historien om, hvordan den aktuelle kvindesatsning så dagens lys, er ganske pudsig. Sidste sommer i forbindelse med Post Danmark Rundt holdt Bjarne Riis et foredrag i Vejle, og da tilhørerne fik lejlighed til at stille spørgsmål, blev den tidligere Tour de France-vinder bedt om at redegøre for sin holdning til kvindecykling.
Det kom der ikke umiddelbart noget særligt positivt svar ud af, fordi Riis tilsyneladende absolut ikke havde til sinds at lede sine iværksætterideer i den retning.
Det affødte imidlertid en diskussion, hvor Bo Handberg Madsen – manden bag det dengang største og mest ambitiøse hjemlige kvindehold BMS-Birn med hjemsted i Holstebro – kom til orde og gjorde opmærksom på de muligheder, han så i netop den del af sporten, uden at han dog fik indtrykket af, at det påvirkede Riis synderligt.
»Men dagen efter under cykelløbet kom Bjarne hen til mig, slog mig på skulderen og sagde, at der vist da var noget, vi skulle snakke om, og godt en uge senere havde jeg på et møde med ham og Lars Seier indgået den aftale, som nu har bragt os her til«, lyder det med et smil fra Bo Handberg Madsen, hvis ekspertise på det ny Team Veloconcept Women udnyttes i rollen som manager.
Bjarne Riis bekræfter hændelsesforløbet, men pointerer dog, at interessen for kvindecykling ikke opstod som ved et trylleslag.
»Lars og jeg havde faktisk diskuteret det tidligere under et arrangement i Italien, men kom så ikke videre med det. Da vi fik vendt hele sagen med Bo, blev vi imidlertid klar over, at der her er et uopdyrket område, som indeholder et stort potentiale, og det er vi så nu i gang med at udvikle«.
Pressemøde på cykelholdet Team VéloCONCEPT som ejes af Bjarne Riis og Lars Seier Christensen. Kvindeholdet.
»Der er vel omkring 350.000 danskere, der jævnligt motionerer på cyklen. Heraf er cirka 20 procent kvinder, og jeg tror på, at interessen kan øges, hvis vi formår at skabe et hold, som danskerne kan identificere sig med«.
»Selvfølgelig ser vi også en forretningsmæssig fordel ved at udvide vores virkefelt på den måde. De to hold vi nu har, og det mandlige WorldTour-hold, der fortsat udgør vores overordnede sportslige mål, uden at vi endnu ved, hvornår det kan realiseres, er de udadvendte flagskibe i den virksomhed, som vi er ved at stable på benene«.
»Foreløbig har vi investeret omkring 40 millioner kroner i Riis-Seier Project, og det er tanken, at omkostningerne til at drive cykelmandskaberne skal skaffes via de øvrige aktiviteter«.
Her handler det om at skabe Danmarks største erhvervsnetværk med business klubber i København, Århus, Ålborg og i trekantsområdet, om udvikling af højteknologiske hjælpemidler til udøvere på alle planer, om events, om et rejsebureau og om etableringen af en eksklusiv base i Toscana, Villa Pacini, for oplevelseslystne motionister – alt i alt seks afdelinger i forretningen Riis-Seier Project ved siden af cykelholdene.
Foreløbig 12 ryttere
Team Véloconcept Women indleder sæsonen med 12 ryttere – de fire danskere Christina Siggaard, Pernille Mathiesen, Camilla Møllebro Pedersen og Louise Norman Hansen samt otte udlændinge med de to rutinerede amerikanere, den regerende verdensmester i enkeltstart 42-årige Amber Neven og den 6 år yngre nationale mester i samme disciplin Carmen Small som de lige nu højst profilerede på den globale scene.
Det er også de to, der har leveret den væsentligste del af de verdensranglistepoint, der betyder, at det danske mandskab er at finde nr. 10 i det officielle hierarki udarbejdet af Den Internationale Cykelunion, UCI, over de 42 kvindelige firmahold, der er registreret op til denne sæson.
Denne rangering er altafgørende for, hvilke hold, der har ret til at deltage i årets 20 WorldTour-løb – de 20 første skal inviteres til seriens 14 endags arrangementer og de 15 bedste til de 6 etapeløb. Der er imidlertid det specielle for kvindernes gennemgående sæsonkonkurrence i forhold til mændenes WorldTour, at holdene ikke er tvunget til at stille til start.
Det får for Team Veloconcept Womens vedkommende sandsynligvis til følge, at det kinesiske Tour of Chongming Island samt Tour of California i maj springes over.
Fem af de bedste danske ryttere havde allerede engagementer til anden side, da Riis og Seiers planer tog fart.
VM-guldvinderen Amalie Dideriksen er solidt forankret på verdens stærkeste kvindelige firmahold i 2016 hollandske Boels-Dolmans, Julie Leth er skiftet fra norske Hitec Produtcts til britiske Wiggle High5, Cecilie Uttrup Ludwig og Marie Vilman optræder i år for det tyske Cérvelo-Biggla, mens Trine Schmidt mere eller mindre begynder forfra hos belgiske Lotto Soudal.
»Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg meget gerne ville have haft f.eks. Amalie på holdet, men vi har ikke villet være for ærgerrige lige fra starten. I stedet har vi valgt at engagere en række etablerede udlændinge, som både forstår at lære fra sig og garanterer, at vi er med i WorldTour-løbene«, fastslår Bjarne Riis.
»På længere sigt er det meningen, at antallet af danske ryttere skal være større, men ligesom hos mændene kan det være uhyre vanskeligt at samle alle de bedste på ét hold«.
Det nye hold, som Bjarne Riis har trommet sammen, starter som nummer 10 på Den Internationale Cykelunions officielle liste.
Første VM-medalje 2009
Hidtil har dansk kvindecykling i høj grad været præget af, at talenterne er dukket op mere eller mindre ud af det blå, uden at der er gjort noget synderligt for at fremelske dem.
Den første danske kvinde, der formåede at tiltvinge sig adgang til medaljeskamlen ved VM var Linda Villumsen, der besatte bronzepladsen på enkeltstarten i 2009 i Schweiz.
Hun havde fået sin cykelopdragelse i Herning CK og har fra 2005 og frem kørt på nogle af verdens førende firmahold. I 2006, da hun bl.a. havde vundet etapeløbet Route de France Féminine og U23-europamesterskabet i enkeltstart, blev hun den første af sit køn, der tildeltes udmærkelse som Årets Cykelrytter i Danmark – i øvrigt i et tæt opløb med den daværende Tour de France-stjerne Michael Rasmussen.
Efter VM-succesen i 2009 besluttede Linda Villumsen imidlertid at blive newzealandsk statsborger, og hendes talrige efterfølgende fornemme internationale bedrifter – eksempelvis VM-guldet i tempodisciplinen i 2015 – er derfor ikke kommet dansk cykelsport til gode.
Op gennem nullerne kunne Danmark fremvise et af de mest lysende talenter i Mie Bekker Lacota, der som junior var verdensmester på både bane og landevej, og hun hjemførte sidstnævnte titel ved at spurtbesejre ingen ringere end den senere hollandske superstjerne Marianne Vos.
Også den jævnaldrende Trine Schmidt hævdede sig flot, men Mie Bekker Lacota mistede fuldstændig lysten efter sin første sæson som senior i 2007, Trine Schmidt blev ved noget længere, men trak sig også tidligt, for så i indeværende sæson at have genoptaget aktiviteterne på Lotto Soudal.
De seneste sæsoner har budt på nye lyspunkter hos juniorerne, da først Cecilie Uttrup Ludwig i 2012 vandt VM-bronze på enkeltstarten, og efterfølgende bragede Amalie Dideriksen så igennem med guld to år i træk i linjeløbet.
»Syntes det var sjovt«
Lidt i skyggen, af Amalie Dideriksens pragtpræstationer stod Pernille Mathiesen, da hun i Ponferrada 2014 vandt sølv på enkeltstarten, men den 19-årige gymnasieelev fra Holstebro får nu chancen for at demonstrere sine evner under Bjarne Riis’ overopsyn.
»Da jeg begyndte at køre cykelløb, gjorde jeg mig overhovedet ingen forestillinger om, at det en dag kunne udvikle sig til et job, som jeg kan leve af«, fortæller Pernille Mathiesen.
»Det var bare, fordi jeg syntes, det var sjovt, og fordi det lå til familien. Men i de seneste år og specielt efter at dette projekt er kommet op at stå, har tingene ændret sig«.
»Nu drømmer jeg da om, at det kan blive et arbejde, som jeg tjener så godt på, at jeg ikke behøver beskæftige mig med andet. Alene det, at vi nu alle er sikret en minimumsløn er et stort fremskridt«.
»Jeg er i hvert fald klar til at arbejde målrettet for at se, hvor langt jeg kan nå. Og når jeg til sommer forhåbentlig har fået min studentereksamen, kommer alt til at handle om cykelløb. Indtil da må jeg kombinere skole og sport«.
»I modsætning til mange andre skal jeg klare gymnasiet på de normale tre år, for i Holstebro har vi ingen Team Danmark-linje, så det kan indimellem godt være hårdt. Men jeg får meget støtte fra skolens side, og med de rejsevilkår, vi har her på holdet, kan det også lade sig gøre at komme frem og tilbage mellem løbene langt hurtigere, end jeg hidtil har været vant til«.
Sponsor sprang fra
Det daglige, sportslige ansvar for Team Véloconcept Women har Bjarne Riis uddelegeret til Bo Handberg Madsen, der er kæreste med Camilla Møllebro Petersen og i et par sæsoner har stået i spidsen for BMS-Birn efter at være kommet ind i sporten på noget utraditionel vis.
»For tre år siden skulle Camilla og tre andre piger starte på et lille sjællandsk team, men så sprang sponsoren fra i sidste øjeblik, og de anede ikke, hvad de skulle gøre«, fortæller Bo Handberg Madsen.
»Der trådte jeg så til, selv om jeg aldrig tidligere havde haft nogen form for lederfunktion i cyklingen. Efter en snak med ledelsen på virksomheden BMS i Holstebro, fik vi de 40.000 kr., der skulle til for at gå i gang. Det samarbejdede udviklede sig siden meget positivt, og uden BMS havde vi ikke været, hvor vi er i dag«.
»Hvis vi skulle videre til næste niveau, vidste jeg imidlertid også, at der skulle nytænkning til, og jeg har hele tiden i mit hoved forestillet mig, at Bjarne Riis ville være manden, der kunne sætte skub i udviklingen.
»Det er så nu sket, og det er et vildt ridt, vi har været igennem på kort tid. Jeg tror virkelig på, at det er begyndelsen til noget stort for dansk kvindecykling. Men jeg er også udmærket klar over, at vi går en barsk tid i møde, for det er en uhyre skrap konkurrence, vi er oppe imod«.
