PostNord-sagen begyndte i 2009 Nu står partier med milliardregning

Det startede i 2009, da Post Danmark og svenske Posten AB fusionerede. Med en forventning om, at de to parter kunne drage nytte af at slå pjalterne sammen og derigennem skabe en ny og stærk nordisk postvirksomhed samlede man de to selskaber i en koncern.

Men siden har der været stor forskel på indtjeningen i den danske og svenske del af forretningen.

I februar var den så gal igen, da der på ny blev sat tal på, at den danske andel af forretningen langtfra er lige så godt kørende som den svenske. For mens svenskerne sidste år hev et overskud hjem på 646 millioner danske kroner, gik det den modsatte vej i Danmark. Her havde man et underskud på 1,5 milliarder kroner, hvoraf omkring 925 af millionerne var nedskrivninger, som Politiken også tidligere har skrevet.

Det fik efterfølgende Sveriges erhvervsminister til at råbe vagt i gevær. I svenske medier gav han pludselig udtryk for, at han ikke ville afvise, at Sverige og Danmark på ny skulle skilles og adskille den danske og svenske del af PostNord.

Stort underskud i 2016

Underskuddet i den danske del af PostNord kommer, under et år efter at der blev lavet en redningsplan for postvæsnet. De nye oplysninger fik transportminister Ole Birk Olesen (LA) til i februar at hasteindkalde partierne til et krisemøde. Den danske stat ejer 40 procent af PostNord, og derfor lander sagen på politikernes bord nu.

Efter møderne er det kommet frem, at den danske del af PostNord er så nødlidende, at det vil kræve en milliardstor tilførsel af kapital at få vendt supertankeren og på tre-fire år gøre postvæsnet til en sund forretning, som Politiken tidligere har berettet om.

Det har har fået PostNord til at oplyse sin ejerkreds – den danske og svenske stat – om, at der er brug for en kapitaltilførsel på op mod 4 milliarder kroner til PostNord i Danmark. Det vides endnu ikke, hvordan kapitalen skal findes, men flere modeller har været i spil. En af dem er privatisering, men det kommer næppe på tale. En anden model har været at afskedige en stor del af postvæsnets mange tjenestemandsansatte. Det kan dog være en dyr omgang, da mange skal have fuld løn i tre år. Problemerne betyder, at man kan være nødt til at fyre op mod 3.000 til 4.000 mand.

Politisk forargelse

Senest er det kommet frem, at konkurrerende fragtfirmaer vil klage til EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, fordi den danske stat vil hjælpe nødstedte PostNord ud af krisen.

Politisk vækker sagen bekymring og senest har S, SF og DF sået tvivl om, hvorvidt Ole Birk Olesen har forholdt Folketingets partier oplysninger om milliardunderskuddet.

Særligt har det vakt opsigt, at koncernchef Håkan Ericsson fra PostNord ifølge en pressemeddelelse har oplyst, at virksomheden allerede i efteråret sidste år orienterede ejerne, herunder transportministeren, om, at der var en omstrukturering af den danske del af postvæsenet på vej.

Det afviser Ole Birk Olesen, der onsdag i denne uge gjorde det klart, at partierne har været orienteret ganske fint under hele processen.