Lyt til artiklen
Erik Hansen skuer ud over sine køer i stalden. De fleste er sortbrogede, med skind, der ligner sort-hvide landkort, mens enkelte andre er rødbrune. Der er 120 malkekøer herinde. Nogle står ved siden af hinanden, andre har smidt sig i den gyldne dybstrøelse. Langt de fleste tygger drøv, og her dufter af halm og kokasser. Først kan han ikke finde hende. Men så er hun der.
»Det er 2904«, siger han om den rødbrune ko, der står omme bag nogle af landkortene. Hendes ører er lysebrune, yveret stort og tungt.
