Danmarks største ugle, stor hornugle, kan godt tage kampen op med en ræv og vinde. Det kunne seere af Dansk Ornitologisk Forenings UgleTV sidste år bevidne. Men når de voksne ugler er væk fra reden, er de dunede ugleunger hjælpeløse, hvis ræven kommer.
Og det gjorde den forleden. For åben skærm på den rede i Sønderjylland, som DOF havde udvalgt til dette års UgleTV, hvor interesserede kan følge livet i en stor hornuglerede frem til den dag, hvor ungerne går hjemmefra.




























