Kontrollen med, at kræftpatienterne behandles til tiden, er reelt brudt sammen i Region Hovedstaden, efter at det nye it-system, Sundhedsplatformen, er blevet indført.
For 10 år siden lovede regionerne i en aftale med regeringen, at kræftpatienter skulle behandles uden unødig ventetid i såkaldte kræftpakkeforløb. Samtidig er hospitalerne forpligtet til at overholde loven om maksimale ventetider.




























