Jeg er ikke en, der dyrker ånder, clairvoyance eller sådan noget. Men jeg synes, det er dødfascinerende«.
»Jeg har altid gerne villet skrive romaner. Vi var på sommerferie, og der læste mine døtre ’gåsehudsserien’ – små gysere for børn af R. L. Stine. Jeg læste selv et par stykker, og det var ikke sådan særligt farlige gysere, men jeg kom i tanke om, at jeg selv var enormt fascineret af gys, da jeg var barn og ung. Kan man lave ungdomshistorier, hvor gyset er motoren, men man i virkeligheden fortæller noget andet?, tænkte jeg«.
»Min første bog, ’Cykose’, tager udgangspunkt i en oplevelse, en veninde havde haft. Hun boede på Frederiksberg Allé oven på resterne af Den Franske Skole, der blev bombet ved en uhyrlig fejl under Anden Verdenskrig, og hvor en masse børn døde. Hun var vågnet engang, og der havde stået en lille pige på hendes værelse i gammelt tøj, og hun var gået igennem væggen. Gud, det kunne være en af dem fra Den Franske Skole, sagde jeg«.
»I min bog er der en pige, Lulu, der bor der på Frederiksberg og drømmer flere gange om en lille pige, der råber om hjælp. Lulu tænker, om hun er ved at blive tosset. Men en dag oppe i skolen kommer en af drengene fra C-gangen, Mads, over og spørger, om det er hendes lillesøster, hun har med i skole. Det var inspireret af, at der var et C-spor på mine egne børns skole – for børn med autisme og sådan noget. Mads har fået alle mulige diagnoser – og Lulu ser ham som meget underlig. Men hun finder ud af, at han måske kan hjælpe hende. Han kan se noget, andre ikke kan se. En anden virkelighed«.
