Egentlig er jeg ret stor fan af romantiske komedier. Det er lidt pinligt, ved jeg. En guilty pleasure om man vil. Det er ikke, fordi jeg er synderligt romantisk anlagt. Eller fordi jeg for tiden er forelsket. Det har været sådan, lige siden jeg fik den elskværdige 90’er-basker ’The Bodyguard’i 12-års fødselsdagsgave. Hvad ’The Bodyguard’ mangler i klassiske feel-good-comedy-elementer, gør den op for til fulde i drivende varm romance og sønderlemmende ulykkelig kærlighed til slut.
Det er, fordi jeg hellere vil tilbringe søndag aften med Hugh Grant, som gakker rundt på en morsom, hyggelig og britisk måde, end med Leonardo DiCaprio, der slår sig til blods på en stor bjørn i en gudsjammerlig kulde. Det bliver jeg i bedre humør af. Og der er i forvejen så mange ting i den virkelige verden at blive i råt humør over.
