Nu er det altså ikke, fordi det skal hedde sig, at det er, fordi jeg ikke håber, at uge 28 vil gå over i verdenshistorien som en skelsættende og afgørende uge. For ret beset var det da en uge, hvor der blev plantet spirer af håb om en bedre verden. Jeg vil egentlig gå så langt som til at sige, at det var en uge, der bibragte adskillige afsæt for mulige smukke, store og gode fremtidsscenarier, der netop kunne have begyndt med begivenheder, der lige præcis indtraf i uge 28.
Tag nu bare sådan noget som den irakiske hærs endelige og fuldstændige erobring af Mosul og den deraf følgende eliminering af kalifatet og dets fanatiske leder, Abu Bakr al-Baghdadi. Men måske vil det senere vise sig at blive endnu vigtigere, end vi har nogen anelse om lige nu, at regeringslederne i USA og Rusland i weekenden endelig blev enige om at satse ret meget på, at den aktuelle våbenhvile i Syrien bliver overholdt af alle parter. Det håber jeg da virkelig.
