Træfsikkerheden halter på socialforvaltningen i Greve Kommune.
Mere end hver anden borger, der sidste år klagede til Ankestyrelsen over en afgørelse i en socialsag, vandt dysten. Det kunne handle om støtte til et barn, ydelser ved sygdom eller hjælpemidler på grund af handikap.
I alt 71 gange ankede Greve-borgere til Ankestyrelsen sidste år. Omkring ti af afgørelserne lavede styrelsen om i borgerens favør, fordi der var fejl i sagsbehandlingen. Knap 30 sager blev sendt tilbage til Greve med ordren: »Det er en ommer«.
Flere andre kommuner bliver fanget i lige så hyppige fejl. På landsplan er knap fire ud af ti sager , der kommer op i Ankestyrelsen, ikke behandlet korrekt.
Det fremgår af tal fra Socialministeriet, der blev fremlagt for tre uger siden (se kortet).
I dag har Lis fire hjælpere ansat: »Det er ikke rimeligt, at vi skal slås for at komme ud blandt andre«Liselott Blixt (DF), der er socialudvalgsformand i Greve Kommune med de rekordmange omgjorte sager, synes ikke, at det er rimeligt, at borgerne skal den omvej.
»Og hvad med alle dem, der ikke magter at klage? De taber«, påpeger hun.
Men hun forklarer også, at hun som lokalpolitiker har svært ved at få viden om, hvorfor hendes kommune rammer galt.
»Når jeg spørger til problemet hos kommunaldirektøren og borgmesteren eller i embedsapparatet, får jeg at vide, at jeg som politiker ikke skal blande mig i personsager og får skideballer for at rejse problemet«.
Liselott Blixt er også folketingspolitiker, og hun mener, at der skal dæmmes op for de mange fejl.
»Det er rimeligt trist, at handikappede og ældre skal slås for at få ret. Jeg får også selv henvendelser fra borgere om langtrukne sager, som de til sidst ender med at vinde – men det har været dyrt, at sagsbehandlingen trækker meget ud«.
DF’eren bakker umiddelbart op om Det Radikale Venstres nye forslag om en rettighedsreform (se faktaboksen nedenfor), som blandt andet går ud på, at Ankestyrelsens beføjelser skal styrkes. Herunder at kommuner, der taber mange sager, skal kunne tvinges til faglig læring – og også kunne straffes.
Skal vi have et klagesamfund?
Kristian Hegaard fra Det Radikale Venstre, der har været med til at udforme forslaget, er også både lands- og lokalpolitiker.
I hans kommune Fredensborg er der også fejl i cirka hver anden ankesag. Han kan heller ikke sætte fingeren på én årsag, men fortæller, at byrådet har besluttet at ansætte flere sagsbehandlere.
»Vi er nødt til at gøre noget. For hvad med dem, der ikke får klaget? Flere har ikke resurserne til at klage. Det rejser en diskussion om, hvorvidt vi skal have et klagesamfund for at få vores rettigheder«.
I Dansk Socialrådgiverforening er det formand for Region Øst, Rasmus Hangaard Balslev, der i ferien udtaler sig.
Han glæder sig over Det Radikale Venstres forslag.
»Hver gang en borger oplever, at meningsfulde ydelser, der kan hjælpe dem videre eller støtte dem i en livskrise, udebliver, eller at man skal kæmpe unødigt med kommunen, svækkes tilliden mellem borger og kommune«, siger han.
Han mener, at når kommunerne kommer på kant med loven på det sociale område, skyldes det også »den stramme økonomistyring fra Christiansborg, som blandt andet de radikale har været førende på at indføre«:
»Den får kommunerne til at stramme rammerne for, hvad borgerne kan få af service«, siger han.
Selvstyret skal bestå
Dansk Folkeparti fremsatte i foråret også beslutningsforslag om, at kommuner, der får omgjort mange sager, skal kunne tvinges til faglig sparring af en taskforce.
Men det blev nedstemt af blandt andet S, Venstre og Konservative.
Venstres socialordfører, Carl Holst, erkender, at han »er blevet præsenteret for eksempler, der kunne tyde på, at nogle kommuner spekulerer i at spare en udgift, mens anken kører«.
Men Holst mener ikke, at der skal sættes tommelskruer på kommunerne.
»Borgernes retssikkerhed er altafgørende; de skal ikke slås for at få en hjælp, de har krav på. Nu skal vi tage alle forslag til os og se, hvad vi kan blive enige om til efteråret. Jeg ville være med til at indskrænke det kommunale selvstyre, hvis jeg troede, det var vejen frem. Det tror jeg ikke«.
fortsæt med at læse
