Der udspiller sig i disse dage et alvorligt politisk drama, som er udløst af eklatante fejl og dårlig administration i Miljø- og Fødevareministeriet. Det drejer sig om åbenlys snyd med fiskekvoter, amatøragtig kontrol, mistanke om dokumentfalsk, brud på fiskeriloven og såkaldt stråmandsvirksomhed.
Flere af landets rigeste fiskere har i en årrække kunnet modarbejde politikernes intentioner om at lægge låg på deres beholdning af fiskekvoter, så små fiskere kunne få et større fodfæste på markedet.




























