Bettina Vincentz, 53 år: »Det er både og at bo her. Folk siger altid hej. Jeg har intet mod, at der er så mange forskellige mennesker, bare de er gode mennesker. Men det er de ikke alle sammen. Nogen af dem er stride. Jeg bor et sted for psykisk syge, hvor jeg bor, selv om jeg kun er fysisk syg. Før var jeg selvstændig og kørte med mad. Men først fik jeg et barn, og så fik jeg en depression, og så fik jeg kræft. Så måtte jeg sælge. Nu er jeg på kontanthjælp. Jeg er nu ikke urolig over situationen. I lørdags var jeg til noget party i Baldersgade, og så blev der skudt for enden. Jeg tænkte bare. Nu er de dernede. De var nok kommet herned, hvis de vil noget. Og jeg tænker også, at de lader mig være. Jeg ændrer ikke så meget, men jeg går ikke ned og køber smøger, hvis jeg hører skud«.
»Jeg tænker også, at de lader mig være«
Lyt til artiklen
