PostNord har bedt om at få 2,3 milliarder kroner fra sine statslige ejere, og den danske finansminister, Kristian Jensen (V), har tidligere gjort det klart, at han forventer, at den svenske regering vil bidrage til at redde PostNord på en måde, så det svarer til ejerandelene.
»Det er naturligt, når man har haft gavn af det udbytte, der er kommet ud af selskabet i en fordeling 60/40, at givet der skal komme et nyt indskud, så må udgangspunktet også være 60/40 fra de to ejere«, sagde han til Politiken tilbage i marts.


























