Har du en personlig erfaring med truslen fra Øst?
»Jeg er barn af den kolde krig, fra en af de store efterkrigstidsgenerationer født i slutningen af 40’erne. Da jeg voksede op, var Sovjetunionen og de vestlige lande modpoler. Det prægede naturligvis ens tænkemåde og opfattelse af verden. Der var dem, og der var os, og der var ingen diskussion om, hvem de gode var, og hvem de onde var. Når man så blev indkaldt til 12 måneders værnepligt i august 1972, så var det jo helt klart, at Danmark var en frontlinjestat. Danmark var et land, som nogle havde planer om at invadere – Polen og Østtyskland, Warszawapagten. Det var situationen«.




























